For nyligt meddelte den spanske regering, at man må genstarte LaLiga fra den 8. juni. Javier Tebas, den spanske ligachef, har planer om at starte fra den 11. juni, og det er ikke hvilken som helst kamp, der ligger på tegnebrættet. Ligachefen udtalte følgende:
- Det er muligt, at der kan spilles en kamp den 11. juni, som vil være den eneste kamp denne aften. Der vil muligvis være en hyldest til de folk, som er døde.
- Jeg håber, den dato kan blive bekræftet, og vi vil gerne have, at kampen bliver Sevilla-derbyet.
Sevilla-derbyet er et andalusisk lokalbrag mellem Sevilla og Real Betis, hvor der altid er tryk på kedlerne. I denne omgang bliver det uden tilskuere, hvilket selvfølgelig vil have en kedelig konsekvens for stemningen.
Der resterer 11 runder af LaLiga og som bekendt er det blot to point, som adskiller Barca i toppen fra Real Madrid, så der er lagt op til en spændende afslutning når ligaen meget snart sparkes i gang igen.
Lykkedes Javier Tebas' plan, betyder det at vi tidligst kan forvente at se Barca i aktion, den 12. juni. Det positive er, at Spanien bliver en af de næste ligaer, som ser ud til at åbne. Bundesligaen er allerede åbnet, Superligaen åbner på torsdag og den portugisiske liga genstarter i næste uge. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder