Det kom sent - men det kom. Spanien er i bedring i forhold til hvordan coronakrisen var i landet for bare en måned siden, men ikke desto mindre kunne Barca i går mandag lancere deres helt egne mundbind. Man har fået designet tre slags og de alle tre blev sat til salg i år - men under voldsom kritik.
Der er tale om mundbind som tydeligvis viser, at man er Barca-fan men samtidg respekterer anbefalingen om at beskytte sig selv og sine medmennesker ved at bære et mundbind. Men spørger man det store Internet, så er der kun alene én grund til at Barca har besluttet sig for at søsætte det store mundbind-projekt. Penge.
Et mundbind i Barcas farver koster ca. 135,- danske kroner og kan allerede nu fås i Barcas butikker. Men det er ikke alle, som deler samme glæde over det ellers flotte mundbind. Mange er nemlig slet ikke i tvivl om, at klubbens øverste ledere udnytter pandemien til at tjene en ekstra skilling.
Man tror på, at man ved at bruge Barca-navnet kan sælge ekstra mange mundbind og mens det i sig selv kun er en god ting, at man gør den slags tilgængelig for folk, som har behov for disse mundbind, så bliver klubben haglet ned på de sociale medier for at udnytte en svær situation ved at tjene penge.
Ret skal dog være ret. Barca kommer næppe til at drive deres store forretnig baseret på mundbind og i en tid, hvor mundbind bruges rigtig mange steder i hele verden, så er det kun et plus, at endnu et firma bruger tid og kræfter på at få lavet nogle mundbind. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder