Barca har en håndfuld spillere ude på lejeaftaler men får svært ved at håndtere situationen til sommer. For udover at man skal forstærke holdet, så skal man også sælge spillere som man har hjemme - og ikke mindst finde en løsning på alle de spillere, som netop nu er ude på lejeaftaler.
Det har stået klart længe, at Barca skal tømme ud denne sommer. Det tænkte man også for et år siden, men sandheden har længe været, at Barca ikke har den samme styrke på transfermarkedet som tidligere. Behovet fra andre klubber er ikke lige så stort og derfor er det lettere at afvise en klub som Barca.
De spillere, som er ude på lån lige nu, er det kun fordi, at man i sommers ikke fandt en køber til dem. Her tælle vi navne som Philippe Coutinho, Jean-Clair Todibo, Carles Alena, Moussa Wague, Rafinha og Oriol Busquets. Ingen tror på, at de vender tilbage til Barca næste sæson for at slå igennem - i stedet arbejder Barca på at sælge dem.
Coutinho kommer til at indkassere en masse penge til klubkassen og Todibo kommer også til at indhente omkring 20-25 millioner euro hvis kortene bliver spillet rigtigt. Resten er lidt blandet, da det er spillere, som har været i klubben i en længere periode uden rigtig at slå sig fast. Rafinha har været skadesplaget og bliver solgt denne sommer.
Desuden er Moussa Wague nu vendt tilbage fra lejeophold i Nice, som ikke ønskede at købe ham fri. Højrebacken forventes dog ikke at have en chance på Camp Nou og derfor er hans eneste chance for at blive i klubben, at man ikke finder en køber.
Carles Aleña må siges at have størst mulighed for at blive på Camp Nou. Han er et specielt talent, men fik overhovedet ikke lov til at udvikle sig under Ernesto Valverde - og spørgsmålet er om Quique Setién har andre tanker. Den sportslige ledelse kunne senest glæde sig over, at Real Betis ønskede at give midtbanespilleren spilletid, da han dermed kunne blive i La Liga og suge erfaring til sig.
Barca har i flere måneder arbejdet intenst på at finde en løsning på alle de løse ender og om man vil det eller ej, så bliver det næppe en let sommer. Bartomeu er i strid modvind og hans ledelse er blevet skåret ind til benet med fyringer og opsigelser, så det bliver næppe let at navigere sig ud på den anden side af transfervinduet.
Det sværeste bliver ikke at hente hverken Neymar eller Lautaro Martinez. Døren til dem begge er åbnet op: Det sværeste bliver at få en nogenlunde god pris for Coutinho, som ikke har ramt topniveau siden sine Liverpool-dage. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder