Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Avis: Barca nægter at sælge Lenglet

Transfermarked - 31. maj 2020



Avis: Barca nægter at sælge Lenglet

© FC Barcelona


Udefra anses han ikke som værende en af de bedste forsvarsspillere i verden, men Clement Lenglet har i den grad vist, at man kommer langt med hårdt arbejde. Forsvarsspilleren har til fulde udnyttet, at Samuel Umtiti desværre gik ind i en slem knæskade, ved at sætte sig fuldstændig på pladsen i forsvaret både i Barca og på det franske landshold.

Lenglet spiller på en lav løn i Barca, han brokker sig ikke og giver absolut ingen grå hår hos lederne hvilket har båret frugt af sig. Senest har der dog været lidt transferhistorier omkring ham, da et par italienske klubber pludselig henvendte sig for at forhøre sig om hans situation - men svaret var klart: Lenglet vil blive i Barca og Barca vil ikke sælge ham.

Det ligner helt klart, at Lenglet fortsætter i Barca næste sæson. Begge parter er fast besluttet på at fortsætte samarbejde og meget snart kommer der muligvis snak om en kontraktforlængelse. Efter skiftet fra Sevilla blev han udstyret med en kontrakt frem til 2023 og den vil Barca gerne forlænge såfremt han opretholder sit høje niveau. Og klubben er klar til at belønne ham med en lønstigning.

Lenglet er kun 24 år og har derfor rigtig mange år tilbage i sig. Det er absolut ikke mange, som kan skifte til Barca og spille 74 kampe på halvanden sæson i Barca. Men det er faktum med Lenglet: I sin første sæson deltog han i hele 45 kampe og scorede to mål. Hidtil i denne sæson er det blevet til 29 kampe og tre mål.

Det varer ikke længe før Barca er den klub, Lenglet har optrådt flest gange for. Hos franske Nancy blev det til 85 kampe mens Sevilla gav ham spilletid i 73 kampe hvilket var nok til at overbevise Barca. Med sine bare 24 år har han allerede spillet 232 professionelle fodboldkampe.


FC Barcelona webshop


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder