Arthur fik chancen for at skifte til Juventus, men han valgte pænt at sige nej tak, da han stadig tror på, at han har mere at bidrage med i Barca. Derfor er Pjanic-handlen i fare, da Barca var klar til en byttehandel. Også Ivan Rakitic menes at have sagt nej til at skifte denne sommer - men piben har en helt anden lyd hos Nelson Semedo.
Semedo er blandt de spillere, som på ingen måde har lukket døren for et skifte hvis noget interessant skulle dukke op. Manchester City er lige nu i snak med Barca om en handel og da både Barca og Semedo er interesseret i at få ført et skifte ud i virkeligheden, så er det efterhånden meget tæt på.
City har forsøgt at inkludere Cancelo i handlen, men Barca har afvist, da de ønsker kolde kontanter. 40 millioner euro vil Barca have for Semedo for at kunne finansiere købet af både Lautaro Martinez og Neymar. Barca forsøgte selv at inkludere Semedo ind i forhandlingen omkring Lautaro, men portugiseren afviste - han vil kun til City, fortæller avisen Sport.
City købte Cancelo for 66 millioner euro og tilbød en direkte byttehandel, men det var Barca altså ikke interesseret i. Præsident Bartomeu er på jagt efter penge for at skabe et slagkraftigt hold til næste sæson - om det så skal koste de nuværende spillere i truppen. Semedo selv ankom til Barca fra Benfica for 30 millioner euro. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder