Det er allerede to måneder siden, at Barca-spillerne valgte at gå over 70% ned i løn for at skåne klubben den enorme udgift kontra den lave indtægt på grund af coronapausen. Fodbolden i La Liga og rundt om i verden har stået stille længe, og det har man kunne mærke på pengepungen.
Til trods for at Barca er en milliard-virksomhed, så går udgifterne og indtægterne hånd i hånd. Uden indtægter har klubben svært ved at få møllen til at køre rundt og derfor var spillerne klar til at gå ned i løn. Nu fortæller Marca, at præsident Josep Maria Bartomeu vil have spillerne yderligere ned i løn ind i den næste sæson.
Suspenderingen af fodbolden menes at have kostet Barca i omegn af 1,1 - 1,3 milliarder kroner og derfor må man slukke lyset på Camp Nou for at spare på pengene. Om Bartomeu gennemtvinger endnu en lønreduktion må tiden vise. Det er hans plan såfremt transfermarkedet ikke forløber som håbet.
Barca har behov for penge og håber på, at man kan få solgt en masse spillere - både så man kan forstærke sig ved at købe nye spillere, men også til at kaste ned på bundlinjen hvor klubben lige nu trods omstændighederne har det godt, men hvor en kærlig hånd vil hjælpe.
- Lønreduktion er i øjeblikket ikke nok til at balancere klubbens regnskab. I forhold til bonusudbetaling samt transfers, forventer Barca at betale op mod 460 millioner kroner, skriver Marca blandt andet. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder