Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Tvivl om forsvaret inden Mallorca-kamp

La Liga - 6. juni 2020



Tvivl om forsvaret inden Mallorca-kamp

Tiden går hurtig og nu er der kun en enkelt uge til at La Liga starter op for Barca. Allerede på torsdag sættes ligaen i gang med braget mellem Sevilla og Real Betis og ellers er der spansk fodbold hver dag fra og med torsdag. Men Quique Setién får ikke let ved at stille op mod Mallorca.

Først og fremmest skal spillernes fysiske form være godkendt før de bliver udtaget til kampen mod Mallorca efter coronavirussen. Som bekendt blev Samuel Umtiti skadet få dage efter at man indledte træningen igen og selvom han træner med, så er han konstant en tvivlsom spiller på grund af sit svage knæ.

Clement Lenglet har længe taget over for Umtiti, men Lenglet kommer ikke i spil mod Mallorca. Han er således i karantæne og da Umtiti måske heller ikke kommer i spil, må Setién ty sig til andre muligheder. Piqué har ikke haft problemer siden at man vendte tilbage til træningen og han er hele fire gule kort fra en automatisk karantænedag, så her kan Setién regne med sin forsvarsgeneral. Desuden er Umtiti selv ét gult kort fra at gå i karantæne.

Kigger man videre i truppen er Jordi Alba og Luis Suárez ligeledes ét gult kort fra at gå i karantæne og mens man tydeligvis har savnet Suárez, så kan man glæde sig over, at han er sin skade kvit og ventes at få det grønne lys inden kampen mod Mallorca. Junior, Messi og Vidal er alle på tre gule kort og har derfor lidt at give af.

Som bekendt giver hvert femte gule kort i La Liga automatisk én karantænedag.


FC Barcelona webshop


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder