Annonce


Annonce

Annonce

Setién tilgiver Semedos corona-fest

Nyheder - 12. juni 2020




Nelson Semedo har været i mediernes lys de seneste 48 timer af de helt forkerte grund. Det er efterhånden ikke gået en næse forbi, at den portugisiske højreback mandag aften dummede sig gevaldigt, da han valgte at acceptere en invitation til en fødselsdagsfest, hvor adskillige coronaregler blev brudt.

Ingen gik op i social distancering, der var over 20 mand til stede og der blev sunget, drukket og hygget igennem. Semedo måtte derfor springe den efterfølgende træning over som følge af La Ligas coronaprotokol, da man ikke kunne stå inde for om han var blevet smittet med coronavirus eller ej.

Der bliver ikke spillet fodbold før alle involverede fodboldspillere er blevet testet negativ mindst 48 timer før kick off, og da Semedo og resten af truppen blev testet i går, var samtlige tests negative hvilket betyder, at Semedo er til Quique Setiéns rådighed i morgen aften når Barca på udebane endelig genstarter deres jagt på det spanske mesterskab.



- Jeg har ikke taget beslutningen om hvorvidt han spiller i morgen eller ej. Min beslutning kommer dog ikke til at have noget at gøre med situationen, forklarede Quique Setién ved dagens pressemøde og fulgte yderligere op:

- Semedo var selvfølgelig bekymret. Han var ikke klar over situationen til at starte med, men det er klart, at han har begået en fejl, som han har fortrudt og han har undskyldt til mig og alle i truppen. Det var en fejl og ikke mere end det.

Setién forsøger helt klart at tale situationen ned, selvom det stikker dybere end bare fodbold. Nu er Semedo i hvert fald klar over, at han kan komme i aktion i morgen: Han er ikke blevet smittet med coronavirus og hans træner har muligheden for at vælge ham. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Setién tilgiver Semedos corona-fest

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder