Barca får en ny mulighed for at komme op på hesten efter fredagens skuffende 0-0'er ude mod Sevilla når Athletic Bilbao i aften gæster Camp Nou. Quique Setién har netop sat navn på sine 11 startende spillere, som indleder kampen der gerne skulle kaste tre point af sig.
Braithwaite kommer ikke i spil fra start. I stedet er det Messi, Suárez og Griezmann i angrebet mens Arthur får plads på midten i De Jongs fravær. Vidal kommer ind for Rakitic mens Busquets er selvskrevet.
I forsvaret er Roberto ude med en skade hvorfor Nelson Semedo var sikker på spilletid mens det atter engang er Piqué og Lenglet i midterforsvaret. Jordi Alba tager sig af venstrebacken mens Ter Stegen som ventet vogter målet.
FC Barcelonas startopstilling Ter Stegen, Semedo, Piqué, Lenglet, Alba, Vidal, Busquets, Arthur, Messi, Suárez og Griezmann
På bænken Neto, Rakitic, Braithwaite, Umtiti, Junior, Inaki Pena, Riqui Puig, Collado, Ansu Fati, Araujo, Monchu og Cuenca