Annonce


Annonce

Annonce

Medie: Griezmann + Coutinho + penge for Neymar

Transfermarked - 2. juli 2020




Selvom historierne ikke fylder så meget som tidligere, så har Barca-præsident Josep Maria Bartomeu ikke opgivet at hente Neymar tilbage til klubben. Til trods for at Bartomeu var rasende da Neymar valgte at gå bag om klubben i forbindelse med sit skifte til Paris Saint-Germain i 2017, så har præsidenten en brændende drøm om at hente den brasilianske angriber tilbage.

Barca er uhyre aktive på transfermarkedet i disse uger, hvor de konstant er i bevægelse i jagten på at styrke holdet forud for næste sæson - det burde i hvert fald være målet. Nu melder mediet Cuatro, at Bartomeu har fået en ny idé, som skal overtale PSG til at sælge Neymar. Som bekendt er PSG klar til at sælge Neymar, da de udmærket er klar over, at de ikke kan holde på både Neymar og Mbappé i endnu en sæson. Den franske klub går efter at forbedre truppen bredde.

PSG har længe haft et godt øje til Philippe Coutinho siden han fejlede under Valverde i Barca. Siden blev han sendt til Bayern München, som ikke er interesseret i at købe ham fri for 120 millioner euro. Under Quique Setién har Antoine Griezmann heller ikke fungeret optimalt og sammen kan de blive sendt ud af Camp Nou denne sommer.



Cuatro mener nemlig at vide, at Barca vil tilbyde både Coutinho og Griezmann til PSG. I sådan en handel ville man tro, at der er tale om en direkte byttehandel hvor Neymar tager turen den anden vej, men det er faktisk ikke planen bag idéen. Barca vil sende Coutinho og Griezmann til PSG for at skære i prisen på Neymar. Altså har man tænkt sig at sende de to spillere plus en pose penge afsted til Frankrig for at få fingrene i Neymar.

Hvor mange penge der er tale om vides ikke, men det burde være PSG, som sender penge med i handlen. Barca betalte 120 millioner euro hver for Coutinho og Griezmann svarende til 240 millioner euro - eller 1,78 milliarder danske kroner mens man i 2017 solgte Neymar for 1,65 milliarder kroner.

Om Cuatros historie har noget på sig må tiden vise. Lige nu arbejder Barca på at sælge Todibo efter at man er kommet af med Arthur fra sæsonens afslutning hvorimod Miralem Pjanic kommer ind. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Griezmann + Coutinho + penge for Neymar

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder