Annonce


Annonce

Annonce

Politiet efterforsker korruption på Camp Nou!

Nyheder - 5. juli 2020




Enten bliver Barca-præsident Josep Maria Bartomeu erklæret uskyldig for alle de ulovlige ting, han angiveligt har stået bag, eller også finder politiet snart et motiv til at få ham fjernet fra sin nuværende position. I hvert fald har catalansk politi for nyligt været på Camp Nou som led i efterforskningen om korruption i Barca.

Det handler om situationen med I3 Ventures, som Barca hyrede for nogle måneder siden. I3 Ventures står blandt andet for at stå bag et hav af profiler på de sociale medier, hvor man er med til at skabe negativ omtale om bestemte personer - tidligere har selskabet stået bag kampagner mod Piqué og Messi og denne gang vurderes det, at firmaet er blevet hyret af Barca til at skyde med skarpt mod de kommende præsidentkandidater.

La Vanguardia rapporterer nu, at politiet dukkede op på Camp Nou for nogle dage siden for at samle en masse dokumenter, som skal skabe klarhed over situationen. Angiveligt har Barca betalt langt over markedspris for I3 Ventures' service og samtidig har bestyrelsesmedlemmer modtaget kommission. Politiet dukkede op på ordre fra en dommer, der har gennemlæst en klage fra otte klubmedlemmer, som helt tydeligt ønsker at føre Bartomeus skandaler ud i lyset, hvor alle kan se dem.



I øjeblikket er der ingen mistænkte, da politiet først og fremmest skal danne sig et overblik hvorfor de netop nu samler dokumenter ind. Men inden længe må det forventes, at adskillige bestyrelsesmedlemmer bliver kaldt for retten for at vidne i sagen. Selve klagen blev ikke strikket sammen mod én person, men mere for at finde ud af, hvad der egentlig er foregået bag lukkede døre i Barca.

Klagen landede på dommerens bord kort tid efter at Cadena Ser i februar kunne løfte sløret for Barcas færdes på det ulovlige marked. Den tidligere vicepræsident i klubben, Emili Rousaud, valgte at fratræde sin stilling efter at han fandt ud af, hvad der egentlig foregår bag kulissen i Barca. Han var i april ude og sige tingene som de er: Der foregår korruption i Barca. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Politiet efterforsker korruption på Camp Nou!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder