Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

La Liga: Villarreal 1-4 FC Barcelona

La Liga - 5. juli 2020



La Liga: Villarreal 1-4 FC Barcelona

Barca var på en svær opgave sent søndag aften, da de på udebane mødte Villarreal. Efter 2-2 mod både Celta Vigo og Atletico Madrid var det på tide at Setiéns mandskab viste tænder og hentede alle tre point hjem. Det skete da også søndag med et par forrygende flotte mål.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Piqué, Lenglet, Alba, Vidal, Busquets, Roberto, Messi, Suárez og Griezmann

60' Suárez Rakitic
60' Semedo Puig
73' Busquets Braithwaite
73' Griezmann Ansu Fati
82' Piqué Araujo

Mål
- 0-1 4' - Torres (Selvmål)
- 1-1 14' - Moreno
- 1-2 20' - Suárez
- 1-3 45' - Griezmann
- 1-4 87' - Ansu Fati



Bare fire minutter skulle der gå før Barca kørte igennem på et angreb uden Messis direkte deltagelse. Suárez fandt Roberto, som trak ind i banen med bolden og skabte plads ude ved Alba, som blev sendt ind i feltet. Backen smækkede bolden faldt ind i det lille felt til Griezmann, som lige præcis ikke kom på bolden - det gjorde i stedet Pau Torres, som dirigerede kuglen i eget net og så var Barca foran med 0-1. Men som bekendt kan Barca ikke spille en kamp uden at dumme sig og det var også tilfælde denne gang, da Suárez for 117. gang i indeværende sæson var en stopklods i angrebet og så gik det ellers hurtigt: Chukwueze smækkede en smuk bold ind mellem Piqué og Lenglet, hvor Paco Alcácer havde fundet rum. Han tog chancen og sendte bolden på tværs af feltet, hvor Cazorla var løbet med. Han trykkede hårdt af, og da Ter Stegen kun kunne halvklare - og ingen ville dække op - kunne Gerard Moreno let banke returen i mål til 1-1.

Barca svarede dog igen kort tid efter, da Ter Stegen bankede bolden op på midtbanen, hvor Messi elegant pillede bolden ned og vippede den forbi sin modstander. Han drejede rundt på en tallerken og satte fart ved at drive bolden ind mellem to mand før han prikkede den videre ud til Suárez, som fra kanten af feltet krøllede kuglen op i krydset - en forrygende assist og et spektakulært mål til 1-2. Arturo Vidal burde have gjort det til 1-3 med en håndfuld minutter til pause, da Griezmann med en lækker aflevering fandt chileneren i en position alene med keeperen, men Vidal valgte at skyde hårdt lige på og så kunne Asenjo redde.

Det blev dog 1-3 kort tid efter - og hvilket mål! Suárez modtog bolden dybt i banen og sendte den videre til Griezmann, som bremsede bolden foran Messi, som herefter trak bolden med sig frem i banen. Han valgte at trille kuglen tilbage til Griezmann, som følt vippede kuglen over Asenjo og i mål via. overliggeren. Næsten en tro kopi af Messis guddommelige mål mod Real Betis, hvor hele stadion rejste sig og klappede. Griezmann kunne være kommet på tavlen igen kort inde i anden halvleg, da Suárez helt klart skulle have spillet ham midt inde i feltet, men uruguayaneren valgte selv at forsøge, men endte med at runde keeperen og sparke bolden i sidenettet.

Efter en time blev Suárez og Semedo pillet ud og ind kom Rakitic og Puig. Det betød, at Roberto gik ned som højreback efter en udmærket indsats på midtbanen. Samtidig betød det, at man fortsatte med en diamant på midtbanen med Busquets som den defensive, Puig som den offensive samt Rakitic og Vidal på kanterne med Messi og Suárez på toppen. Med 25 minutter igen viste Barca flot offensivt spil, da Messi modtog bolden på egen banehalvdel og pludselig var der masser af løb foran ham. Rakitic blev sendt afsted i dybden, men han var ikke hurtig nok til at trække ind foran sin modstander, så han trådte i bolden og spillede den på tværs af banen til Vidal, som kom i topfart og kanonerede kuglen mod mål, men Asenjo fik flot taget imod.

Efter at have assisteret Suárez og Griezmann var det på tide, at Messi selv kom på tavlen. Det troede han, at gjorde med 20 minutter igen, da Barca totalt dominerede Villarreal og spillede den flot rundt på kanten af feltet. Det udviklede sig i en masse korte afleveringer og presspil før Roberto blev sendt afsted i dybden. Han spillede den tilbage i feltet til Messi, som sendte bolden i mål. Efter en menneskealder kunne dommerne endelig konkludere, at de mente, at der var offside og dermed blev målet annulleret. I samme øjeblik blev Busquets pillet ud og han gav plads til Braithwaite. Også Griezmann gik ud for at give plads til Ansu Fati.

Med tre minutter tilbage af den ordinære spilletid kom målet til 1-4 endelig, da Ansu Fati tog sagen i egen hånd og trykkede af mod det korte hjørne efter at have drevet bolden frem. Den unge spiller fik dermed igen vist Setién, at han fortjener spilletid. Målet viste en overlegen sejr hvilket det også havde været på banen. I overtiden bankede Messi et frispark på overliggeren mens Asenjo flot reddede Braithwaites returforsøg på hovedet. Der var spil og optræk til flere chancer, men der kom ikke flere mål før dommeren fløjtede af og således hentede Barca tre point. På onsdag kan Barca endegyldigt sende naboen fra Espanyol ud af La Liga efter 26 sæsoner.


FC Barcelona webshop


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder