Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Xavi har en Barca-klausul i sin nye kontrakt

Nyheder - 6. juli 2020



Xavi har en Barca-klausul i sin nye kontrakt

©


I Barca ser man gerne Xavi som cheftræner på et tidspunkt. Selv valgte han at afvise tilbuddet i januar, da Eric Abidal fløj til Qatar for at tilbyde Barca-legenden jobbet. Det endte med at Barca måtte ned på det femte navn på listen før man landede sin nye cheftræner: Quique Setién.

I weekenden kunne Xavi og Al Sadd blive enig om vilkårene i kontraktforlængelse som betyder, at Xavi er at finde i Al Sadd i sæsonen 2020/2021. Umiddelbart udelukker det således muligheden for at skifte til Barca, men ifølge Sport har Xavi formået at forhandle sig frem til en vigtig klausul.

Xavi har således sikret sig, at han til hver en tid kan ophæve sin kontrakt med Al Sadd hvis det er for at skifte til Barca. Det vurderes ikke at blive relevant så længe Josep Maria Bartomeu sidder på tronen i klubben, men det kan ske, at han forlader posten før efteråret 2021, hvor der er præsidentvalg, og så kan et skifte måske alligevel komme på tale.

Lige nu er Quique Setién cheftræner i klubben og hans fokus er på indeværende sæson, hvor ligaen synes tabt, men hvor man stadig har Champions League at kæmpe om. Trofæet med de store ører skal snart finde sin ejermand - Champions League sparkes i gang til august.


FC Barcelona webshop


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder