Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

La Liga: FC Barcelona 1-0 Espanyol

La Liga - 8. juli 2020



La Liga: FC Barcelona 1-0 Espanyol

©


Onsdag aften havde Barca Espanyol på besøg. Gæsterne skulle bruge en sejr hvis ikke de skulle vinke farvel til La Liga og det er ikke på Camp Nou, at man typisk henter en sejr som udehold. Gæsternes tilgang var da også ekstrem primitiv og på intet tidspunkt lignede Espanyol et hold der kæmpede for overlevelse.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Piqué, Lenglet, Alba, Roberto, Busquets, De Jong, Rafinha, Griezmann og Perez

45' Semedo Fati
71' Griezmann Vidal
81' Suárez Braithwaite
92' Rakitic Araujo

Mål
- 1-0 56' - Suárez



Barca lagde godt fra land med masser af boldbesiddelse, men knap så mange seriøse angreb, da Espanyol gravede sig dybt ned for at forsvare eget mål med fem mand i bagkæden, fire på midten og en enkelt mand på toppen. Det var dog Espanyol, som tog kampens første store chance, da Embarba havde læst Albas offensive takter og sneg sig ud på kanten, hvor han pludselig havde en motorvej og en god aflevering foran sig. Han stormede ind i feltet og trykkede af, men Ter Stegen reagerede lynhurtigt med en i virkeligheden rigtig god fodparade.

Barca sad totalt på bolden med 75% boldbesiddelse efter en god halvtime - og 92% efter otte minutter af opgøret. Espanyol lukrerede på omstillinger, men selv her var de virkelig elendige og det fortæller da også alt om den situation, de befinder sig i. Men hos Barca var man ikke meget bedre. Quique Setién havde endnu engang ikke en decideret gameplan for offensiven. Man forsøgte sig ofte med hurtige afleveringer for at åbne Espanyol, men der kom ikke meget ud af det: Den venstre side var hæmmet af, at Griezmann fik lov til at spille mere centralt som mod Villarreal, og derfor var mand tyndt besat alene med Alba, når han kom med frem. Inde central løb Griezmann og Suárez rundt, men de var konstant dækket af 2-3 mand. Messi forsøgte som hængende angriber og skabe spillet, men Espanyol forsvarede dybt. I højre side så man kun Semedo mens Messi af og til faldt ud på kanten. Ved kampens første vandpause efter 33 minutter stod er 0-1 på statistiktavlen for skud på mål.

Netop som man gik ind i de sidste minutter af halvlegen dukkede Espanyol op på en lynhurtig omstilling, hvor Lenglet var tæt på at dirigere et indlæg i eget net, men Ter Stegen reddede. Espanyol samlede op og Didac trykkede af, men stolpen reddede for Barca, som stadig ikke havde haft et eneste skud indenfor rammerne. Straks fra anden halvlegs start valgte Quique Setién at reagere ved at pille Nelson Semedo ud og sende Ansu Fati på banen. Dermed rykkede Roberto ned som højreback og det betød, at man nu havde hele fire angribere på banen - udelukkende fordi, at Espanyols tilgang var så voldsom defensiv, at man simpelthen manglede mere dybde.

Indskiftningen af unge Ansu Fati gav dog ingen gevinst. Fire minutter efter kom han stormende med knopperne direkte ind på sin modstander og totalt useriøst fik han kun gult kort af dommeren. VAR valgte dog at kalde dommeren ud til skærmen, som efter to sekunder kunne se, at han måtte trække det gule kort tilbage. I stedet skulle Ansu Fati vises ud og så var Barca på 10 mand. Det var en livline til Espanyol, som kæmper for at undgå nedrykning, selvom det ser sort ud. De gjorde det dog ikke lettere for sig selv, da Pol Lozano få minutter efter smadrede ind i Piqué og stemplede ham på skinnebenet. Igen var dommeren så sløset i sit arbejde, at han kun gav gult kort. Og igen måtte VAR-dommerne kalde ham ud til skærmen og så blev også den forseelse takseret til et klart rødt kort. To korrekte røde kort af VAR - men to kæmpefejl af dommeren på tre minutter. I ingen verden giver to så voldsomme tacklinger kun gult kort.

Barca agerede hurtigt og fik endelig nettet til at blafre bag Diego Lopez, da Griezmann kom dybt ind i feltet. Han fandt Messi med en hælaflevering, som dog fik sit skud blokeret. Heldigvis for Suárez faldt den ud foran hans fødder, og han kunne let banke bolden i mål til 1-0. Med 20 minutter igen trak Setién i land, da han valgte at pille Griezmann ud og sende Vidal på banen. Griezmann havde været meget, meget aktiv og var også involveret i målet, men han kom generelt set til kort på grund af Espanyols ekstreme tilgang til kampen. De satsede mere på at lukke ned for Barca end at overleve i La Liga.

Med små 10 minutter igen blev Suárez pillet ud og ind kom Braithwaite, som efterhånden må se sig selv som femtevalg til de tre pladser i front med Ansu Fati foran sig. Danskeren kom ikke til nogen chancer og i slutminutterne spillede Espanyol det bedste fodbold de havde spillet hele kampen, men lige lidt hjalp det: Barca fik sejren og de tre point mens Espanyol vinker farvel til La Liga for første gang i 26 år.


FC Barcelona webshop


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder