Annonce


Annonce

Annonce

402.000,- kr. har Braithwaite kostet pr. minut

Nyheder - 13. juli 2020




Quique Setién kigger ikke længere Martin Braithwaites vej. Til trods for at spillet slet ikke fungerer på banen, så ligner træneren ikke en mand, der tør ændre for meget. Braithwaite er blevet siet totalt fra efter han ellers indledte flot efter coronapausen med et mål mod Mallorca.

Siden har det været meget få spilleminutter og selvom han ikke for alvor har fået lov til at vise sig frem, så ligner det næppe at der er meget at hente for danskeren. Han blev hentet ind i starten af året, da Ousmane Dembélé atter engang gik i stykker og måtte sidde ude i mere end fem måneder. Derfor fik Barca lov til at hente en erstatning og det blev Martin Braithwaite for 18 millioner euro.

Siden har Braithwaite spillet 332 minutter i Barca-trøjen i løbet af ni kampe og det svarer rundt regnet til 402.000,- kroner pr. minut han har spillet i Barca-trøjen. Eller 14,8 millioner kroner pr. kamp han har deltaget i. Det er absolut ikke op til Braithwaite, at han ikke har spillet mere end tilfældet har været.



Da spillerne vendte tilbage til træningen efter at have siddet hjemme i adskillige måneder, kunne Barcas læger lynhurtigt konstatere, at Braithwaites form var exceptionel. Den var så god, at adskillige aviser erfarede, at ingen i truppen var i bedre fysisk form end ham. Men han har ikke fået lov til at vise det frem på banen i de seneste par kampe.

Senest var Barca i spil ude mod Valladolid og her valgte Setién kun at have Griezmann og Messi på banen og med fraværet af Ansu Fati samt Suárez på bænken for at få noget hvile, var der udsigt til spilletid. Men end ikke en skade til Griezmann gav danskeren spilletid. I stedet kom Suárez på banen straks fra anden halvlegs start.

Om Braithwaite får spilletid i de to sidste ligakampe må tiden vise. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


402.000,- kr. har Braithwaite kostet pr. minut

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder