Annonce


Annonce

Annonce

Messi og Benzema kæmper om topscorertitlen

Toplister - 19. juli 2020




I takt med at Lionel Messi har været uden motivation, uskarp og har skulle bygge spillet op fremfor at afslutte det, så har Karim Benzema stille og roligt lukket hullet mellem de to på topscorerlisten. Til gengæld er franskmanden lysår væk fra Messi på assistlisten. Argentineren topper begge lister inden sidste spillerunde.

Mikel Oyarzabal fra Real Sociedad skal lægge op til mindst 9 mål i deres kamp hvis han skal op på siden af Lionel Messi. Det sker næppe og derfor kan man konkludere, at Messi slutter som spilleren med flest assists. Mens hans topplacering på topscorerlisten er i reel fare såfremt Benzema rammer en god kamp.

Messi har scoret 23 mål mens Benzema er på 21 mål. Hvis de begge lander på samme antal scoringer, så deler de topscorerprisen, men Messi ønsker naturligvis at tage titlen for sig selv og det er hans helt store motivation til kampen i aften mod Alavés. Gerard Moreno på tredjepladsen har scoret 16 mål, så det er altså mellem Benzema og Messi i sidste spillerunde.



Mod Villarreal så man da også hvordan Real Madrid havde lavet en aftale som skulle give Benzema et mål. Det er typisk knivskarpe Sergio Ramos, som banker Real Madrids straffespark i netmaskerne og han stod da også klar ved bolden mod Villarreal, men han forsøgte at aflevere bolden til Benzema for at give ham målet, men da Benzema var inde i feltet længe før Ramos havde ramt bolden, blev målet annulleret og der skulle et omspark til. Det scorede Benzema så selv på.

Real Madrid møder Leganés på udebane klokken 21 i aften. På det tidspunkt ved Benzema således hvor mange mål han skal score for at overhale Messi. Et hattrick er næppe unormalt nu hvor Real Madrid ikke har andet at spille for end at fodre Benzema, så for at være på den sikre side gør Messi klogt i at score to gange i aften. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Messi og Benzema kæmper om topscorertitlen

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder