Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Ingen garanti for Barca-Napoli på Camp Nou

Champions League - 20. juli 2020



Ingen garanti for Barca-Napoli på Camp Nou

Barca kæmpede hårdt for at få UEFA overtalt til at planlægge returkampen mellem Barca og Napoli til at blive afviklet på Camp Nou. Det er kun fair, da man spillede den første kamp på Napolis stadion. Man er dog klar over, at det bliver umuligt med tilskuere på lægterne på grund af coronavirussen.

Men der er en reel mulighed for at UEFA må rykke kampen til Portugal. Som bekendt afvikles Champions Leagues kvartfinaler, semifinaler og finale i Lissabon, hvor hele turneringen afvikles i miniformat. Her spilles én kamp og hvis man vinder, så går man videre. Der er altså ikke tale om returkampe længere.

Situationen er den, at de hold, som mangler at spille returkampe, får lov til at afvikle kampen på hjemmebane og de hold, som går videre, rejser herefter til Portugal for at spille videre. Men lige nu er der igen coronaproblemer i Catalonien hvilket har tvunget folk til frivilligt at blive indendøres. Der er tale om en frivillig lockdown og det kan få konsekvenser for Barcas returkamp mod Napoli.

Hvis situationen bliver værre kan man gå så langt at der vil forekomme et indrejseforbud og så kan Napoli ikke komme til Barcelona. Lige nu følger man situationen tæt i Catalonien og UEFA's Michele Uva fortæller, at man selvfølgelig har en backup-plan.

- På officielle papirer rejser Napoli til Barcelona for at spille, medmindre reglerne ændrer sig i Spanien. Vi håber, at kampen kan spilles i Barcelona, men det er klart, at vi har nødløsninger skulle det ske, at kampene ikke kan spilles som planlagt, fortæller Uva til Radio Punto Nuovo.

Barca mod Napoli spilles den 8. august.


FC Barcelona webshop


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder