Annonce


Annonce

Annonce

Dagen er kommet: Kampen om oprykning

Barcelona B - 26. juli 2020




Skal Barca rykke op eller skal de blive nede i landets tredjebedste række i endnu en sæson? Vi får svaret i aften. Her skal de nemlig møde Sabadell og vinderen får oprykningsbilletten mens taberen bliver nede. Dagen er kommet: Det er nu for Barca B.

Kampen afvikles på Antonio Lorenzo Stadium i Marbella klokken 20. Barca B er kommet til finalen ved at slå Valladolid 3-2 og siden spillede man for få dage siden 1-1 med Badajoz og slog dem fra pletten. Hvis Barca vinder i aften vil det være syvende gang i historien, at de gør sig fortjent til en oprykning.

- Vi kender Sabadell fordi at de spiller i vores liga. Vi kender til deres spillere og træner og hvad de har opnået i denne sæson, så det bliver svært fordi, at de har så komplet en trup, forklarede B-træner Garcia Pimienta forud for kampen.

Barca lander til kampen efter 120 spilleminutter og en straffesparkskonkurrence mod Badajoz, men det kommer næppe til at stoppe dem, mener træneren.

- Ønsket om at nå oprykningen er større end trætheden. Alle os, som har været hjemme på grund af lockdown ved, hvad det betyder, at bære denne trøje hver dag og i hver kamp, forklarede Jandro Orellana mens Sergio Akieme slog fast, at hver spiller har et ansvar om at yde alt for at opnå klubbens mål.

Andet steds spiller Castellón og Cornellá om endnu en oprykningsplads. Logroñés og Cartagena har allerede sikret sig billetten mens de to sidste altså går til aftenens vindere. Der spilles således to finaler i aften og omkring klokken 22 har vi svaret på, om Barca B rykker op eller ej. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Dagen er kommet: Kampen om oprykning

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder