Ousmane Dembélé har haft en skadesplaget tid i Barca og har kun spillet med i ni kampe i denne sæson. Franskmanden er dog ved at komme sig efter en operation og adskillige måneder på sidelinjen - og spørgsmålet er om han er klar til at blive udtaget til kampen mod Napoli.
Der er ingen tvivl om, at Setién gerne hurtigst muligt vil have Dembélé med inde omkring holdet - men dog uden at sende ham for løverne for hurtigt. At komme ind i rytme, rejse med til kampe og være en del af truppen er vigtigt for rytmen og er umiddelbart første prioritet efterfulgt at spilletid når han er helt klar til det.
De seneste to uger har forgået på klubbens træningsanlæg, hvor Dembélé ufortrødent har trænet på græs og ifølge meldingerne har alt set positivt ud. Hvornår han kommer til at træne med bolden igen får man måske et lille svar på i denne uge, når Barca-spillerne i dag kaldes ind til træning, hvor man så småt pudser formen og forbereder sig til kampen mod Napoli.
Kampen mod Napoli spilles lørdag i næste uge og mens Setién har adskillige spillere ude til opgøret, skal han finde ud af, hvordan man bedst muligt griber kampen an. Vidal og Busquets har karantæne mens Lenglet, Dembélé og Griezmann er skadet i øjeblikket. Desuden er Araujo også skadet efter en tur med B-holdet. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder