Annonce


Annonce

Annonce

Arthur vender tilbage - men spiller ikke

Nyheder - 7. august 2020




Arthur skifter officielt til Juventus efter denne sæson. Selvom han ønskede at blive i Barca, så var det ikke muligt og han mente selv, at han blev dårligt behandlet af den catalanske ledelse hvorfor han valgte at blive hjemme i Brasilien selv da hans ferie var slut.

Efter at La Liga blev spillet færdig fik alle spillere én uges ferie. Arthur udnyttede det til at rejse hjem til sin familie i Brasilien, men mødte aldrig op på træningsanlægget, da ferien var slut. Han ringede til klubben og var kontant i sin melding om ikke at vende retur og derfor har Barca åbnet en sag mod brasilianeren - som dog er kommet på andre tanker.

Hans advokat har været i kontakt med Barca om at få ophævet kontrakten nu - og ikke først efter Champions League, som var planen til at starte med. Setién havde udsigt til at kunne bruge Arthur i Champions League, men det kommer næppe til at ske. Arthur vender kun retur for at rode bod på situationen og få den lukket.



Før han er velkommen på træningsanlægget hos sine holdkammerater, skal han testes for coronavirus og mødes med Abidal og Setién for at få talt ud. Først herefter er han velkommen til at mødes med holdkammeraterne. Under alle omstændigheder kommer han ikke i spil i Champions League - selvom han på papiret er til rådighed, så har hans respektløse opførsel overfor klubben og spillerne ført til at klubben simpelthen har valgt at ekskludere ham fra alle resterende kampe der måtte være denne sæson.

Bartomeu udtalte, at Arthur krævede en alt for høj løn, da klubben henvendte sig med ønsket om at forlænge hans kontrakt. Det kunne klubben ikke være med på, og i stedet tilbød Juventus ham en fordelagtig aftale. Ifølge Arthur selv var det Barca, som tvang ham ud af klubben. Han skulle angiveligt have afvist Juventus to gange, men Barca blev ved med at presse på for at få ham til at acceptere at skifte. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Arthur vender tilbage - men spiller ikke

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder