Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Også Busquets er sat til salg

Transfermarked - 16. august 2020




Også Busquets er sat til salg

© FC Barcelona


Der har længe været krise i Barca og selvom man blev ødelagt af Bayern i Champions League, så ændrer det ikke på det faktum, at den nuværende bestyrelse har taget hovedløse beslutninger gang på gang. Man er nu kommet så vidt, at ledelsen vil straffe spillerne ved at sætte dem til salg.

Der er kun meget få spillere, som på ingen måde er til salg: Messi, De Jong, Lenglet og Ter Stegen. De øvrige spillere er potentielt set på transfermarkedet såfremt et godt bud lander - men det er ikke fordi, at spillerne har præsteret så godt på banen, at Barca skal forvente at indhente milliarder kroner.

Sergio Busquets er i dag 32 år og mens der har været tale om hans præstationer i gennem de seneste to år, så er snakken på sit højeste netop nu, hvor Barca står i en kæmpe skandale rent spillemæssigt. Med næsten 600 kampe for Barca på CV'et er Sergio Busquets nu sat til salg hvis man modtager et bud, der kan friste. Busquets er ikke længere blandt de fredede spillere, meddeler både Mundo Deportivo og Sport.



Busquets brød igennem lydmuren, da Pep Guardiola hentede ham nede på B-holdet. Siden har han været fast mand på den defensive midtbane og han har siden spillet næsten 50 kampe pr. sæson. Det taler sit helt eget sprog, hvor vigtig en mand, han har været, og han røg da også direkte ind i startopstillingen mod Bayern selvom han var ude med karantæne mod Napoli og faktisk ikke havde spillet siden han blev skiftet ind mod Osasuna den 16. juli.

Busquets er om nogen en legende i Barca og selvom han ikke har bombet mål ind eller forsvaret som sidste mand nede i eget felt, så har han bidraget helt enormt til Barcas seneste succes og det er kun på grund af hans position på banen, at han ikke har høstet flere roser, end tilfældet er. Men nu ser det ud til, at ledelsen har fået nok og selvom det næppe ventes, at Busquets forlader klubben denne sommer, så er han potentielt set sat til salg hvis det rigtige bud kommer.



Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder