Annonce


Annonce

Annonce

Medie: Koeman vil ikke have Suárez på sit hold

Transfermarked - 24. august 2020




Det menes nu at være endegyldigt. Selvom Luis Suárez har gjort det klart, at han gerne bliver i Barca og accepterer en rolle som indskifter, så har Ronald Koeman gjort det klart over for angriberen, at han ikke indgår i planerne for næste sæson. Det beretter RAC1-journalisten Gerard Romero mandag eftermiddag.

Suárez er på kontrakt i Barca frem til næste sommer, men han får ikke lov til at spille i klubben indtil da. Koeman har her til morgen været i telefonisk kontakt med Suárez og her gjort det klart, at Suárez skal finde sig en ny klub. Suárez er blandt de løntunge mennesker og derfor er klubben angiveligt klar til at rive kontrakten i stykker.

Barca går benhårdt efter at løsrive Suárez fra den enorme løn, som han hæver i Barca, og kombineret med at Koeman ikke ser hans spil som attraktivt for det sportslige projekt, er målet at sende ham ud af klubben med det samme. Suárez bekræftede for nyligt over for El País, at han ikke har modtaget noget opkald om, at han ikke længere er en del af planerne. Det opkald kom altså i dag, mandag, ifølge RAC1.

- Ronald Koeman har kommunikeret til Suárez, at han ikke regner med ham (fremadrettet), skriver Gerard Romero og følger op:

- Telefonopkaldet foregik denne morgen. Næste skridt: At finde frem til en aftale om at ophæve kontrakten og bekræfte afgangen.

Det er altså efterhånden kun et spørgsmål om tid før Barca trækker stikket og endegyldigt siger farvel til Luis Suárez, som har givet sit hjerte til klubben siden han landede efter et turbulent VM 2014, da han bed Chiellini i skulderen. Han har været guld værd for Barca, men de seneste par sæsoner har altså vist Koeman, at der ikke er mere benzin i tanken - Suárez er færdig i Barca. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Koeman vil ikke have Suárez på sit hold

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder