Annonce


Annonce

Annonce

Ramos: Messi har fortjent selv at bestemme

Nyheder - 3. september 2020




Nyheden om at Lionel Messi er klar til at stoppe i Barca er naturligvis også nået hele vejen til Real Madrid, som om nogen har mærket argentinerens utrolige kvaliteter i løbet af de seneste mange år. Sergio Ramos har haft sine dueller med Messi men den madrilenske anfører er ikke i tvivl: Messi har fortjent respekten til selv at bestemme.

Ramos og Messi har haft sine dueller på banen men uden for banen har der altid været en stor respekt mellem de to og Ramos er da heller ikke i tvivl om, at han håber, at Messi bliver i La Liga. Det gør alt meget smukkere, forklarer den bomstærke forsvarsspiller.

- Messis situation vedører ikke os. Men han har uden tvivl fortjent respekten til selv at bestemme sin fremtid. Jeg skal ikke være mand til at fortælle, om hans tilgang til situationen er forkert, forklarer Ramos ifølge Sport og følger op:



- For spansk fodbold, og fordi, at vi ønsker at slå de bedste, så ønsker jeg at han bliver her. Han gør sit eget hold og El Clásico bedre, men vi må se. Rent personligt bekymrer jeg mig ikke.

Lionel Messis far havde i går et møde med præsident Bartomeu men helt som ventet blev man ikke enig. Bartomeu slår fast, at hvis Messi vil væk, så må han finde en klub, der kan hive 5,2 milliarder kroner op af lommen. Desuden ønsker Bartomeu at forlænge Messis kontrakt med to år, men lige nu og her er Messi ikke interesseret: Han vil væk.

Meget tyder på, at Messi må blive i Barca, da han rent juridisk ikke har mulighederne på sin side. Men mere mærkværdige ting er trods alt set i fodboldens verden før. Derfor fortsætter sagaen lidt endnu. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ramos: Messi har fortjent selv at bestemme

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder