Annonce


Annonce

Annonce

Messi: Bartomeu holdt ikke sit ord

Nyheder - 4. september 2020




Lionel Messi er rasende på præsident Josep Maria Bartomeu, som ikke holdt, hvad han lovede tidligere på året. I et åbent interview med Goal fortæller Messi, at han igennem hele året havde forklaret præsidenten, at han ville stoppe denne sommer.

- Jeg fortalte klubben og præsidenten, at jeg ville væk. Jeg havde fortalt dem det hele året. Jeg følte, at det var på tide at træde tilbage, fortæller Messi til Goal og følger op:

- Jeg tænkte, at klubben skulle bruge nye, unge spillere og at min tid var slut. Jeg havde det skidt med det, da jeg hele tiden har sagt, at jeg ønsker at stoppe min karriere i Barca.

- Det var et hårdt år; jeg led til træning og i kampene og endda i omklædningsrummet. Alt blev besværliggjort og så kom tiden, hvor jeg ønskede at søge en ny udfordring.

- Det kom ikke efter resultatet mod Bayern München, nej. Jeg havde tænkt på min beslutning hele året.



- Jeg fortalte det til præsidenten, men han sagde 'du kan tage en beslutningen når sæsonen er slut'. Men det viste sig, at han ikke holdt sit ord.

- At sende faxen gjorde det hele officielt; at jeg ville væk og at jeg ikke ville gøre brug af forlængelsen til næste sæson. Det handlede ikke om at skabe et kaos eller at skifte klub, men om at gøre det officielt, at jeg havde truffet min beslutning.

- Det, som klubben mener er, at jeg ikke gav dem besked om min beslutning inden den 10. juni. Men jeg gentager mig selv: Vi var midt i svær periode og kæmpede i ligaen og derfor var tiden ikke inde til det.

- Men derudover fortalte præsidenten mig altid, at jeg kunne vente med min beslutning til når sæsonen var slut. Vi aftalte ikke nogen dato - så jeg måtte gøre det officielt uden at starte en krig for jeg ønsker ikke at gå i krig mod Barca.

- Selvfølgelig var det hårdt for mig at komme frem til en beslutning. Jeg har altid sagt, at jeg ønskede mig et vinder-projekt, vinde titler og fortsætte med at forbedre Barca.

- Men sandheden er, at der ikke har været et projekt i Barca i lang tid. De tager det bare som tingene kommer og dækker hullerne til. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Messi: Bartomeu holdt ikke sit ord

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder