Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Hvem vil betale 15 mio. euro for Rafinha?

Transfermarked - 12. september 2020



Hvem vil betale 15 mio. euro for Rafinha?

©


Den yngste af Alcantara-brødrende, Rafinha, har været i Barca i 13 år med to lejeaftaler i Celta Vigo og et enkelt spring til Inter, men han har aldrig formået at indfri sit potentiale i Barca - og det hænger naturligvis også sammen med, at man de seneste mange år ikke har formået at spille nye spillere ind på holdet.

Rafinha har næppe en fremtid i Barca medmindre der sker et mirakel. Hans kontrakt udløber om et år og derfor kan Barca reelt set kun få penge for ham denne sommer. Klubben har ikke lagt skjul på, at Rafinha er på salgslisten, men man lader ham ikke gå for en slik. 15 millioner euro er prisen for brasilianeren, men indtil videre har ingen bidt på.

Til januar kan Rafinha tale frit med alle klubber om at skifte gratis til næste sommer, og det scenarie ønsker Barca ikke at være vidne til hvorfor man altså bruger adskillige ressourcer på at sælge ham denne sommer. Senest, da han rykkede til Celta Vigo, valgte Barca faktisk at forlænge hans kontrakt og så udleje ham, men det har udelukkende været på grund af manglende tilbud og at man ikke ønsker at se ham gå gratis.

I dag har han adskillige tilbud på bordet, men der er ingen af dem som lever op til Barcas krav. Der er hold fra Premier League, Bundesligaen samt Serie A, som har udvist interesse, mens Celta Vigo også glædeligt køber ham, men så længe intet hold kommer op på 15 millioner euro, så har Barca svært ved at acceptere end handel. Der er tre uger tilbage og hvis vi rammer den 5. oktober og Rafinha ikke er solgt, så bliver han i klubben med mulighed for at smutte gratis om under et år.


FC Barcelona webshop


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder