Annonce


Annonce

Annonce

Setién: Sagen overdrages til advokaterne

Nyheder - 17. september 2020




På samme tid, som mere end 20.000 af klubbens medlemmer har underskrevet et mistillidsvotum mod Barcas præsident Bartomeu, hælder Quique Setién mere brænde på bålet. Egentlig har Setién ikke noget at gøre med Barca længere, da han sidste måned blev afskediget - men ledelsens arbejde er så elendigt, at det nu hjemsøger dem igen.

Situationen er den, at klubben ikke har lukket aftalen med Setién efter at man valgte at fyre ham. Rent juridisk er han slet ikke ophørt som træner for klubben, da der ikke er underskrevet noget papir. Setién har nu været på de sociale medier hvor han gør det klart, at klubben først i går - den 16. september - har sendt ham en fax, hvor ledelsen desuden ikke har planer om at overholde kontraktens vilkår.

- Efter en måneds stilhed fra Barcas ledelse, og efter flere anmodninger fra os, modtog vi i går endelig den første kommunikation via en burofax. Denne besked afslører, at ledelsen ikke har til hensigt at overholde kontraktens vilkår, som blev underskrevet den 14. januar 2020, skriver Setién og følger op:



- I mit tilfælde er det offentligt og velkendt, at klubben og præsidenten den 17. august kommunikerede min afskedigelse med øjeblikkelig virkning. Det var dog først i går, den 16. september, at de (ledelsen) sendte mig den skriftlige meddelelse om fyringen.

- På grund af det ovenstående er vi tvunget til at give sagen videre til vores advokater, konkluderer Setién i sin pressemeddelelse torsdag aften.

Dermed har Bartomeu ikke kun et mistillidsvotum hængende over hovedet, men også en fyring, som slet ikke er gået igennem endnu. Og det er af den grund, at Ronald Koeman i skrivende stund slet ikke kan sidde på bænken under Barcas ligakampe såfremt man ikke får styr på situationen inden da. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Setién: Sagen overdrages til advokaterne

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder