Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

La Liga: FC Barcelona 4-0 Villarreal

La Liga - 27. september 2020



La Liga: FC Barcelona 4-0 Villarreal

©


Barca indledte La Liga søndag aften med en hjemmekamp mod Villarreal, hvor man satte det hele på plads i første halvleg. Ansu Fati var i hopla mens Messi flere gange viste prøver på sine kvaliteter og da også kom på måltavlen. Der var ligadebut til Trincao, Pjanic og Pedri mens Dembélé fik endnu flere minutter i fødderne.

Barcelonas startopstilling
Neto, Roberto, Piqué, Lenglet, Alba, De Jong, Busquets, Coutinho, Messi, Griezmann og Ansu Fati

70' Ansu Fati Dembélé
70' Coutinho Pedri
78' Busquets Pjanic
78' Griezmann Trincao

Mål
- 1-0 15' - Ansu Fati
- 2-0 19' - Ansu Fati
- 3-0 35' - Messi (Straffespark)
- 4-0 45' - Pau Torres (Selvmål)




Barcas første kamp med Ronald Koeman i spidsen startede lidt blandet: Der var fine løb, fin bevægelse, men manglene udførsel af den tydelige gameplan samtidig med at Villarreal på ingen måde var bange for at stå på Camp Nou. Den Gule Ubåd gik højt i banen og forsøgte at ødelægge Barcas spil, men det var catalanerne som kom i front på kampens første store chance, da Alba blev spillet mod baglinjen og herfra fandt han Ansu Fati, som med et knaldhårdt sparke bankede Barca i front og den bare 17-årige gulddreng var slet ikke færdig. Kort tid efter løb han roligt med i en omstilling ført an af Coutinho. Brasilianeren fandt Ansu Fati, som trak bolden med sig og sikkert udplacerede Asenjo i Villarreal-målet. 2-0 og der var spillet 20 minutter. En fremragende start for Ronald Koeman og tropperne.

Det var tæt på 3-0 efter 25 minutter, da spillet gik ekstremt langsomt på Barcas fødder, men lige pludselig tog Ansu Fati et træk ned langs banen og satte fart på. På samme tid var Messi løbet med ind i feltet og han modtog bolden før han var tæt på at kunne score til 3-0, men Villarreal fik i sidste øjeblik blokeret forsøget. Fremragende eksplosion af Ansu og Messi. De to var på spil igen efter en halv time, da Ansu Fati trak ind i feltet i en situation, hvor han selv skabte situationen - han blev dog nedlagt i feltet og så var der straffespark til Barca, som Messi tog sig af. Asenjo gik til den rigtige side, men der var nok fart på bolden til at den netop gik ind - til trods for at den slet ikke var sat yderlig. Mål og 3-0 til Barca!

Barca dominerede ikke kampen som man tidligere kender det, men de var komfortable og forstod kunsten i at forsvare uden bold - noget, som man har manglet længe. Til gengæld var Villarreal ekstremt uskarpe oppe i front og mens at de gule fumlede med bolden slog Barca til i overtiden af første halvleg. Messi vippede bolden ind i feltet, hvor Busquets forsøgte at finde bagrummet, men Pau Torres kom ham i forkøbet og dirigerede kuglen i eget net til pauseføring på 4-0.

Anden halvleg var langt mere en kontrollerende en af slagsen fra Barcas side, hvor man fokuserede på at stå godt på banen fremfor at tromle videre. Man stod ofte defensivt orienteret - noget, som Valverde og Setién blev kritiseret for. Barca var mere dominerende i felterne og Messi havde et par gode forsøg inden at Koeman valgte at pille Coutinho og Ansu Fati ud og sende Pedri og Dembélé på banen. Pedri var straks med i det første angreb, da han modtog en god aflevering fra Messi og straks spillede den videre ud på kanten til De Jong, som sendte Alba ned mod baglinjen. Backen bankede bolden ind i panden på Messi, men argentineren kunne ikke dirigere bolden i mål.

Også Pjanic og Trincao fik lov til at få spilletid, da de med en håndfuld minutter kom på banen for Busquets og Griezmann, som måske havde været banens dårligste. Busquets ramte slet ikke niveau og Griezmann var totalt usynlig til trods for at han tog nogle gode løb og egentlig var i konstant bevægelse - han fik bare ikke noget ud af det. Det var dog heller ikke meget, som Dembélé, Pedri og Trincao fik ud af de offensive kræfter, da Barca var gået dybt ned på egen banehalvdel hver gang, at Villarreal havde bolden. På dette tidspunkt prioriterede man et clean sheet mere end det femte mål.

Der skete ikke mere i kampen og dermed kom Koeman og co. godt fra land med en storsejr og et clean sheet. Næste kamp er ude mod Celta Vigo, hvor man reelt set tabte ligaen i sidste sæson.



Spar 25% på Barca-trøjer lige nu!


Tilbud lige nu



Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder