Annonce


Annonce

Annonce

Medie: FC Porto overvejer at leje Riqui Puig

Transfermarked - 29. september 2020




Riqui Puig kan se frem til at blive udtaget til flere kampe denne sæson, men spilletid skal han med al sandsynlighed lede længe efter. Ronald Koeman har nemlig ingen planer for stortalentet hvilket kom som et chok fra Barcas fans, der har udset Puig til at blive en motor på Barcas midtbane i fremtiden.

Men i og med at der nu kan udtages en større trup, så er der store chancer for at Puig bliver udtaget til kampene - som man så det mod Villarreal - men han skal ikke forvente spilletid. Han har selv slået fast, at han ikke har tænkt sig at give op og hans ønske er at blive i Barca og slå til når han får en chance. I mellem tiden overvejer FC Porto dog at leje ham for at give ham spilletid.

Barca tror på, at det vil være bedst for Riqui Puig at acceptere en lejeaftale, da man på den måde holder fast i ham samtidig med at han kan få regelmæssig spilletid på et højere niveau end B-holdet kan tilbyde ham. Desuden er Porto forsvarende portugisiske mestre og skal ud og spille Champions League, så der er rig mulighed for fodbold på et højt niveau.

Koeman har skiftet formation og det er her, at han ikke mener, at Puig kan indgå. Quique Setién og Ernesto Valverde spillede gerne 4-3-3, hvor der var plads til Puig på midten, men sådan er det ikke længere og det kan koste dyrbar tid, hvis Puig venter på sin chance uden at få den. Der er simpelthen for mange spillere foran ham i køen, var beskeden fra Koeman. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: FC Porto overvejer at leje Riqui Puig

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder