Annonce


Annonce

Annonce

Neto: Jeg er stolt af mine holdkammerater

La Liga - 2. oktober 2020




Barcas keeper Neto står i disse dage på mål, da Marc-André ter Stegen for noget tid siden efterhånden gennemgik en knæoperation, som holder ham ude i noget tid endnu. Derfor har Ronald Koeman sat sin lid til Neto, som har holdt målet rent i de første to kampe af ligaen. Og det sætter han stor pris på.

I går måtte han på en del arbejde, da Celta Vigo af og til var nærgående - og endda ramte overliggeren - men den brasilianske keeper fik holdt bolden ude af nettet og efter kampen lagde han ikke skjul på, at sejren var vigtig; specielt efter at man var blevet reduceret til 10 mand som følge af Clement Lenglets røde kort.

- Det var en vigtig sejr for holdet. Vi fortsætter med at forbedre os og jeg vil gerne lykønske alle mine holdkammerater for præstationen; jeg er utrolig stolt taget i betragtning af, at vi kun var 10 mand i hele anden halvleg. Jeg værdsætter virkelig disse sejre (mod Villarreal og Celta).

- At holde målet rent booster din selvtillid. Alle som kender noget til fodbold ved, at et clean sheet betyder meget. Vi bliver nødt til at forholde os til samtlige situationer; hvis vi begynder at tænke over vejret, så bliver det til en undskyldning og det gør alt meget sværere. Vi arbejder hårdt og intenst og det vigtigste er at få resultaterne hjem. Det er nøglen lige nu, forklarede Neto.

Balaidos var ramt af voldsom regn og vind i aftes, men Barca-spillerne tog arbejdstøjet på og leverede en strålende præstation. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Neto: Jeg er stolt af mine holdkammerater

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder