På dagens pressemøde forud for morgendagens kamp mod Sevilla blev Ronald Koeman spurgt ind til Manchester City-spilleren Eric Garcia, som har været sat i forbindelse med et skifte til Barca. Pep Guardiola har udtalt, at Eric Garcia ikke vil forlænge i City og har senest bekræftet Barcas interesse. Nu følger Ronald Koeman op.
- Der er deadline på mandag, men det er korrekt, at vi har et ønske om at hente ham. Vi har kun tre-fire centerbacks, men jeg kan ikke sige mere. Jeg har set Peps kommentarer og der er interesse, men jeg ved ikke, om det lykkedes os, fortæller Koeman og hæfter sig ved at økonomien i Barca har været ramt af corona.
I disse dage skal Barca sælge for at købe ind og derfor håber man på, at man kan sælge Jean-Clair Todibo for at få råd til Eric Garcia og det er blandt andet et af de teamer, man bruger mange ressourcer på lige nu. Spørgsmålet er dog om Fulhams bud på Todibo er nok og om Todibo kan se sig selv i Fulham. Planes bekræftede interessen i går.
Om Sergiño Dest - Jeg ved ikke om vi kan nå at udtage ham til kampen i morgen på grund af en licens, så vi må vente til i morgen med at se; men forhåbentligt er han med. Han er en meget god spiller, han er ung og han giver konkurrence til højre- og venstrebacken rent defensivt men også offensivt har han en masse kvalitet.
Om Ousmane Dembélé - Jeg kan ikke sige noget om det. Jeg forsøger at udnytte det hold, som jeg har, og hvis der er ændringer, så er der ændringer. Når Pedri har spillet i to kampe så er det på grund af hans arbejde til træning. Mod Celta kom Trincao og Pedri ind fordi, at de passede til kampen og kunne hjælpe defensivt. Jeg har ikke talt direkte med Dembélé om hans fremtid.
Om den nyfødte Coutinho - Det er et godt spørgsmål og svaret er let: Han er en god spiller, som har lært meget i England og i Bayern München. Min rolle som cheftræner er at få mest muligt ud af spillerne og det betyder blandt andet at han skal spille på en god position. Men det handler i bund og grund om hans egen kvalitet. Han er en rigtig god spiller.
Om Champions Leagues gruppespil - Vi er glade, men ikke selvsikre. På papiret er vi sammen med Juventus de stærkeste hold, men det skal vises på banen. Kampprogrammet er stramt og derfor skal vi være godt forberedte. Det er vigtigt med en sejr i første kamp mod Ferencvaros.
Jagten på en spidsangriber - Der er to positioner på holdet, som vi ønsker at forstærke. Det er i det centrale forsvar og en ny 9'er. Det er bedre for os at have flere alternativer til positionerne. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder