Annonce


Annonce

Annonce

Barca sparer 600 mio. på lønninger

Nyheder - 7. oktober 2020




Josep Maria Bartomeus klare mission denne sommer var at komme af med nogle af de løntunge spillere, som ledelsen mente man kunne undvære. Det betød, at flere større navne har skiftet klub og dermed får man en del luft i lønbudgettet. Helt præcist 600 millioner kroner har man cuttet af.

Kun to spillere tjente mere end Luis Suárez i Barca og med 111 millioner kroner årligt giver det et stort nedslag i lønbudgettet. Dog betalte Barca et engangsbeløb på 55 millioner kroner til uruguayaneren, da han fortsat havde et år tilbage af sin kontrakt, men parterne blev enig om at rive kontrakten i stykker og Suárez krævede betaling af sit sidste år for at godkende sit exit denne sommer.

Arturo Vidal var lidt mere blød i kanten end Suárez. Han tjente 63 millioner kroner hvert år og havde også et år tilbage af sin kontrakt, men han valgte at godkende aftalen om at rive kontrakten i stykker uden at få udbetalt sit sidste år. Det samme var desuden tilfældet med Ivan Rakitic, som tjente 58 millioner kroner.

Nelson Semedo smuttede til Wolverhampton og dermed sparer Barca 30 millioner kroner årligt mens man med Arthurs salg til Juventus sparer 23 millioner kroner. Faktisk sparer man fire gange så meget end de 23 millioner kroner, da Arthur fortsat havde fire år tilbage af sin kontrakt, men aftalen forlyder, at kontrakten er afsluttet og dermed sparer Barca altså brasilianerens løn de kommende fire år.

Rafinha fik samme løn som Arthur, men også her sparer Barca penge i lønbudgettet. Jena-Clair Todibo og Moussa Wagué er begge blevet udlejet og her er det lykkes for Barca at få henholdsvis Benfica og PAOK til at betale spillernes lønninger hvorfor man i den kommende rum tid også sparer på den front.

Til trods for at Philippe Coutinho er kommet retur fra Bayern og Barca igen varetager hans kontrakt samtidig med at Ronald Araujo og Riqui Puig er rykket op på førsteholdet samtidig med at man har købt Miralem Pjanic og Sergiño Dest, så er Barca nu inden for Financial Fair Player-rammerne og det var målet for denne sommer. Man havde dog håbet på, at kunne indtjene flere penge ved spillersalg for at få råd til nye spillere, men det lykkedes ikke for Bartomeu og co. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca sparer 600 mio. på lønninger

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder