Annonce


Annonce

Annonce

Braithwaite og Danmark slog England på Wembley

Landskampe - 15. oktober 2020




Barcas danske angriber Martin Braithwaite var med i startopstillingen, da Danmark i aftes mødte England på Wembley. Det skulle vise sig at blive en god oplevelse for det danske landshold, som stod godt imod englændernes til tider hårde pres.

Braithwaite startede i venstre side af angrebet med Kasper Dolberg på midten og Yussuf Poulsen i højre side. Englænderne have udset sig Danmarks venstre side som det svage led, og Braithwaite kunne da heller ikke hver gang hjælpe til i defensiven, hvor England ofte brød igennem for at slå indlæg.

Kampen tog en massiv drejning efter en halv time, da udskældte Harry Maguire fik sit andet gule kort og så måtte England spille en mand i undertal i en time. Og endnu værre blev det kort tid efter, da den spanske dommer pegede på pletten efter en duel med Thomas Delaney og Kyle Walker. Straffespark til Danmark, som Christian Eriksen sikkert omsatte.

Martin Braithwaite kom ikke rigtig frem til noget og fokuserede meget på at lukke ned i sin side, da de defensive pligter var noget større end normalt. Han fik 73 minutter på banen, da Jannik Vestergaard kom ind i stedet for at styrke defensiven og selvom England i slutfasen pressede på, så stod Danmark bomstærk samtidig med at Kasper Schmeichel til sidst diskede op med en fuldstændig vanvittig redning.

1-0 til Danmark og nu deler de andenpladsen i gruppen sammen med England mens Belgien, som slog Island med 2-1 i aftes, indtager førstepladsen med ni point.

Gruppe 2
1. Belgien: 9 point
2. Danmark: 7 point
3. England: 7 point
4. Island: 0 point Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Braithwaite og Danmark slog England på Wembley

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder