Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Avis: Sådan starter Barca i aften

La Liga - 17. oktober 2020



Avis: Sådan starter Barca i aften

© FC Barcelona


I aften er Barca endelig på banen igen når det gælder udekampen mod Getafe. Ronald Koeman har udtaget alle mand, som er til rådighed og spørgsmålet er hvilke tanker han har gjort sig i forhold til startopstillingen. Flere spillere har nemlig mange kilometer i benene fra landskampene.

En spiller som Messi fløj hjem til Argentina og spillede fodbold før han fløj videre til Bolivia og igen spillede fuld tid. Siden fløj han hjem til Barcelona og har trænet med to gange, så omstændighederne gør, at han er blandt de spillere, der ikke bør spille 90 minuter - men argentineren er den helt store trussel for Getafe og derfor må det formodes, at han starter inde - det erfarer Sport.

I forsvaret får Sergi Roberto genvalg, da Jordi Alba er gået i stykker. Det betyder, at Koeman satser på Sergiño Dest i venstre side selvom en helt anden kombination måske ville give bedre mening: At bruge Junior Firpo for den skadede Alba og bruge Dest som det han er købt ind til: At spille højreback efter at Nelson Semedo blev solgt.



Midtbanen kommer til at se træt ud, hvis Sport har ramt rigtig: De Jong, Busquets og Coutinho spillede alle landskampe og der er derfor ikke én spiller, der er veludhvilet her. Hvad det bliver til får vi at se i aften omkring klokken 20 hvor Koeman frigiver sin startopstilling.

FC Barcelonas forventede startopstilling
Neto, Roberto, Piqué, Lenglet, Dest, De Jong, Busquets, Coutinho, Griezmann, Messi og Ansu Fati

Der er kick off kloken 21 på TV2 Sport X.


FC Barcelona webshop


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder