Annonce


Annonce

Annonce

Koeman forklarer opkaldet til Suárez

Transfermarked - 19. oktober 2020




Legendariske Luis Suárez skiftede denne sommer Barca ud med Atletico Madrid. Netop som Ronald Koeman blev ansat i Barca, begyndte historierne straks at tage til. Historien forlød således, at Koeman havde ringet til Suárez og forklaret angriberen, at han ikke skal forvente særlig meget spilletid og at det derfor ville være bedst hvis han fandt sig en anden klub.

Til AD fortæller Koeman åbent om situationen og sætter igen streg under, at beslutningen altså kom fra ledelsen. Og Suárez har da også udtalt, at han ikke har tænkt sig at juble mod Barca - men at han gerne sender en hilsen til 'en sektion', hvor han naturligvis mener ledelsen, som står bag hans exit.

- Suárez var på ferie og derfor blev jeg nødt til at ringe til ham. Der var ingen andre muligheder. Det var bedre at give ham en ærlig og klar besked. Suárez var stadig på kontrakt og han skulle derfor beslutte sig om, hvor hans fremtid lå. Men jeg var klar i spyttet - der var kun ét udfald, fortæller Koeman og følger op:



- Det var tydeligt, at nogle ting skulle ændres. Det mente klubben, men det gjorde jeg også selv. Specielt i forhold til spillestilen og hvordan truppen så nu. Unge talenter som Ansu Fati og Pedri udvikler sig hurtigt og Suárez var blandt de spillere, som under mig, ville få mindre spilletid.

- Jeg forstår, at Messi var skuffet. Men da Suárez forlod os, kom han ud til træningsanlægget for at sige farvel til trænerstaben. Jeg tror ikke på, at han havde noget imod os. Vi reagerede på en fair måde, synes jeg.

Koeman erkender således, at beslutningen kom fra klubben, men at Koeman skulle sørge for at videregive beskeden og da Suárez var på ferie, blev det gennem et opkald - netop så man kunne reagere hurtigt og få lagt låg på. Desuden også for at kunne hente en ny angriber ind - men det lykkedes klubben aldrig med. Til gengæld fortæller Koeman i samme interview, at man til januar igen vil gå efter Memphis Depay. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Koeman forklarer opkaldet til Suárez

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder