Annonce


Annonce

Annonce

Champions League: FC Barcelona 5-1 Ferencvaros

Champions League - 20. oktober 2020




Barca havde besøg af gruppens klart svageste modstander i Ferencvaros, men de skulle bruge en god halv time på at komme i gang, hvor de undervejs også blev forskrækket af et offside-mål til gæsterne. Der kom masser af mål og drama, da Piqué modtog et rødt kort undervejs i anden halvleg.

Barcelonas startopstilling
Neto, Roberto, Piqué, Lenglet, Dest, De Jong, Pjanic, Coutinho, Trincao, Messi og Ansu Fati

63' Roberto Junior
63' Trincao Pedri
63' Ansu Fati Dembélé
71' Pjanic Busquets

Mål
- 1-0 27' - Messi (Straffespark)
- 2-0 42' - Ansu Fati
- 3-0 52' - Coutinho
- 3-1 70' - Kharatin
- 4-1 82' - Pedri
- 5-1 90' - Dembélé




Barca indledte ved at forsøge at spille hurtig, men straks fra kick off kunne man se at det chanceskabende spil var det, som manglede. Barca satte sig hurtigt på bolden på grund af Ferencvaros' respekt ved at gå langt ned og forsvare og det resulterede i en håndfuld hjørnespark og småspil, men ingen chancer. Efter 10 minutter fik Ferencvaros faktisk bolden i mål, da Tokmac Nguen løb i ryggen på forsvaret og udstillede Lenglet, som med sat alt, alt for let af og så kunne Nguen knalde kuglen i kassen, men helt korrekt blev målet annulleret for offside.

Barca fortsatte med det langsomme og kedsommelige spil til trods for en fin afslutning fra Messi, som nærmest ikke rørte bolden i det første kvarter. Det gjorde til gengæld Silva Isael, da Nguen igen-igen legede med Piqué og Lenglet i forsvaret. Begge stod bomstille og så kom Silva Isael ellers løbende i dybden og kanonerede kuglen på indersiden af overliggeren og ud i spil igen. Neto var chanceløs - men det var forsvaret, som svigtede i stor stil. Derfor skulle der en magisk tur til fra Messi før der skete noget. Bolden var som limet fast til argentinerens støvle, da han stormede forbi flere Ferencvaros-spillere. Til sidst blev han nedlagt i feltet og fik et straffespark, som han selv knaldede i kassen til 1-0.

Efter målet begyndte Barca at komme lettere frem til chancerne hvilket blandt andet gav en kæmpe chance til Ansu Fati, da Trincao driblede flot på kanten og fandt sin holdkammerat midt i feltet, men Ansu Fatis forsøg blev flot reddet af keeperen. Trincao selv var tæt på kort tid efter, da han blev sendt alene ind i feltet af Messi, men igen stod gæsternes keeper klar med en god redning. Til gengæld kunne han ikke stille noget op kort inden pausen, da De Jong vippede bolden over forsvaret og ind i feltet til Ansu Fati, som scorede til 2-0 hvilket var pausestillingen.

Der gik kun syv minutter af anden halvleg før Barca fik det tredje mål, da Messi kørte bolden rundt i feltet før han fandt Ansu Fati. Den unge stjerne spillede den smart videre til Coutinho, som første gang huggede bolden i mål til 3-0. Et flot mål og det var netop det, som Koeman og spillerne håbede på i anden halvleg; at man fik et hurtigt mål. Ferencvaros lurede dog konstant på kontrastød og var faktisk tæt på efter en times spil, da Tokmac Nguen let løb fra både Piqué og Lenglet før han stod alene med en totalt passiv Piqué. Nguen stod et par sekunder med bolden inde i feltet uden at Piqué gik på ham, og så fandt han Isael, som fra en ellers god position bragede bolden over mål.

Herefter foretog Koeman sig adskillige ændringer, da Roberto, Ansu Fati og en velspillende Trincao gav plads til Firpo, Pedri og Dembélé. Det betød samtidig at Sergino Dest endelig fik lov til at spille på sin vante position på højrebacken mens Junior tog sig af venstrebacken. Det var dog sløsede Piqué, som stjal fokus med 20 minutter igen, da han igen-igen blev fanget på mellemhånd og ikke kunne følge med lynhurtige Nguen, som havde voldt catalaneren problemer hele kampen. Piqué kvitterede ved at rive Nguen omkuld og så fik han direkte rødt kort hvorefter Kharatin sikkert scorede. Det røde kort betød, at Koeman pillede Coutinho ud for at gardere sig i bagkæden med Ronald Araujo, som nu har udsigt til at spille fra start ude mod Juventus i næste runde.

Koeman var ikke færdig med at skifte ud, da Pjanic med et kvarter igen havde spillet færdig for at give plads til Sergio Busquets. Selvom Ferencvaros kort tid havde selvtilliden med sig efter det røde kort, så slog Barca til i et angreb, hvor Dembélés status i klubben blev udstillet: Han drev bolden frem, men absolut ingen udover Pedri løb med og troede på franskmanden. Dembélé driblede sig flot til baglinjen og fandt Pedri midt i feltet, som sendte bolden i mål til 4-1. En flot tur af Dembélé, som skulle få endnu mere optur inden at dommeren fløjtede af.

Kort inden slutfløjt kom målet til 5-1, da Messi drejede rundt på en tallerken inde i feltet og lagde bolden af til Dembélé, som sikkert sparkede kuglen i nettet. Dermed nåede franskmanden at få en assist og et mål og man må håbe, at det er startskuddet til hans karriere i Barca, som indtil nu har været skuffende - primært på grund af skader og manglende rytme. Barca vandt kampen med 5-1 og dermed topper de sammen med Juventus gruppen. Italienerne slog Dynamo Kiev med 2-0 på udebane tidligere på tirsdagen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Champions League: FC Barcelona 5-1 Ferencvaros

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder