Gerard Piqué var en af de fire spillere, som for to dage siden fik sin kontrakt forlænget med Barca. Under kontraktforhandlingerne med alle fire spillere gjorde Barca det klart, at lønnen skulle justeres ud fra den nuværende situation med Covid-19, som betyder, at klubben ikke tjener lige så mange penge som før pandemien.
I Piqués situation satte han sig til bords og spurgte ledelsen, hvor meget han skulle gå ned i løn. Her lød svaret på 50% og ifølge Sport valgte Piqué at acceptere det - for resten af sæsonen. Hans kontrakt stod til at udløbe i 2022, men med sin kontraktforlængelse løber den nu frem til 2024.
Der er dog nogle vilkår for at kontrakten skal kunne løbe til 2024. Barca meldte ud, at Piqué skulle spille x antal kampe i sæsonen 2021/2022 for at få sin kontrakt opfyldt, og nu erfarer avisen Sport, at der er tale om, at Piqué skal spille mindst 35% af kampene i sæsonen ellers kan klubben lovligt gå ind og rive hans kontrakt i stykker såfremt man ønsker det.
Der er ingen tvivl om, at Piqué elsker Barca og hans kontrakt fortæller det. Udover at gå 50% ned i løn, så accepterede han altså også at han skal spille mindst 35% kampene i sæsonen 21/22, og hvis han ikke gør det, så kan han også vælge at skifte klub - men han har skrevet under på, at han ikke skifter til en anden top europæisk klub. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder