Annonce


Annonce

Annonce

Junior Firpo kæmper for sin chance

Nyheder - 6. november 2020




Da Junior Firpo blev hentet i Real Betis var der glæde i Barca, da han havde vist nogle rigtig gode ting, som man kunne bruge på Camp Nou. Men han har aldrig formået at sætte sit præg på holdet og selvom han kæmper hårdt til træning for at få en chance, så kommer den bare ikke.

Jordi Alba er det sikre kort på venstrebacken uanset, hvor godt eller dårligt han gør det. Ronald Koeman satser på Alba og hvis ikke, så ryger Sergino Dest over på venstreback og giver plads til Sergi Roberto på højrebacken. Det gør det til en svær situation for Junior Firpo, som virkelig havde set frem til at starte mod Dynamo Kiev.

Jordi Alba har startet fire kampe på bare 11 dage og derfor troede Junior Firpo, at Koeman ville give en pause til Alba mod Dynamo Kiev, men det skete ikke. I stedet måtte backen igen ærgre sig over sin situation. Han indledte sæsonen med en skade, men har i denne sæson kun fået en halv time i Champions League og slet ingen minutter i La Liga.

I morgen tager Barca imod Real Betis og netop fordi, at Barca er langt bagud i La Liga og slet ikke spiller godt, tyder intet på, at det er en kamp for Junior Firpo. Igen må det formodes, at Koeman satser på Alba, som på sin bedste dag er bedre end Junior Firpo.

I sommers forsøgte klubben at tjene penge på Junior ved at sælge ham, men det lykkedes ikke at finde en køber. Han er i år blevet 24 år og udviklingen må siges at være gået i stå for ham siden han ankom fra Real Betis. Der er ingen tvivl om, at hvis han ikke får chancen i denne sæson, så trykker han endnu hårdere på knappen for at finde sig en ny klub til sommer. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Junior Firpo kæmper for sin chance

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder