Annonce


Annonce

Annonce

Koeman om Messi-kritik: Drop det

Champions League - 7. november 2020




Lionel Messi spiller hele tiden. Barca gør det ikke godt som hold, og derfor er det klart, at Ronald Koeman ikke tager chancen og hviler Messi, da han er den spiller, som altid kan komme op med et eller andet kreativt på banen. Senest har Messi dog fået kritik på de sociale medier for særligt én aktion mod Dynamo Kiev i Champions League.

Her blev Messi dybt inde i overtiden kritiseret for at gå på banen, mens boldholderen roligt førte bolden over midten og ind på Barcas banehalvdel - uden at argentineren pressede. Som altid er det en Messi-Ronaldo debat på de sociale medier, hvor man gerne viser et dårligt klip af Messi og et godt klip af Ronaldo eller omvendt for på den måde at afgøre, at den ene er bedre end den anden.

Velkendte journalister og andre personligheder har dog hurtigt, som modsvar, smidt et klip op fra selvsamme kamp, hvor Messi spurter tilbage for at bremse en Dynamo Kiev-kontra. Situationen, hvor Messi gik tilbage, blev Koeman bedt om at tage stilling til i går på sit pressemøde og det ønsker Koeman ikke at bidrage til - at man sådan tager tingene ud af kontekst.

- Messi er en fantastisk spiller og vi ønsker, at placere ham på banen der, hvor han kan skade modstanderen. Han er meget vigtig for os - særligt i angrebet selvfølgelig - og han har allerede spillet forskellige positioner som falsk ni'er og ude på kanten. Vi tror på, at han altid kan skabe problemer for modstanderen.

- Messi har det godt, han er stærk og han nyder sin fodbold. Han demonstrerer det hele tiden. Han har haft det hårdt i forhold til at bolden ikke går ind, men han er involveret i nærmest alt.

- Du kan altid tage et billede af en spiller, som går på banen. Det interesserer mig ikke. Hvis du ønsker at starte kontroverser, så drop det. Det er dit problem - jeg er ikke enig, kom det slutteligt fra Koeman med henvisning til journalistens spørgsmåls omkring Messis aktion mod Dynamo Kiev.

Messi har stadig ikke scoret i åbent spil i denne sæson selvom han har været tæt på. Griezmann scorer ingen mål, Dembélé er inde og ude af holdet og kommer aldrig i rytme og det samme kan siges om Trincao. Pedri har fået masser af spilletid og scorede mod Ferencvaros mens man i disse dage sætter sin lid til Ansu Fati i forhold til mål undervejs i kampene. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Koeman om Messi-kritik: Drop det

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder