Annonce


Annonce

Annonce

Suárez: Forholdet til Koeman er professionelt

La Liga - 8. november 2020




Luis Suárez var blandt de spillere, som blev sendt ud af klubben denne sommer. Han var uhyre tæt på at skifte til Juventus, men handlen endte med at bryde sammen og i stedet rykkede han til Atletico Madrid, som er Barcas næste modstander i La Liga. Derfor blev Suárez bedt om at sætte nogle ord på sin transfersag i sommers.

Ronald Koeman har allerede forklaret, at han kun ringede til Suárez for at sige, at han skulle finde sig en ny klub, da angriberen var på ferie, men at Koeman mente, at det var bedst at overdrage beskeden selv hurtigst muligt. Suárez fortæller nu til AS, at hans forhold til Koeman er professionelt og at der ingen problemer er mellem dem.

- Jeg vil ikke juble af respekt hvis jeg scorer mod mine tidligere holdkammerater og klub, som gav mig så meget. Det er klart, at det bliver specielt at spille mod venner, men jeg forsvarer Atletico Madrids trøje til døden og jeg ser frem til at vise at jeg er en verdensklasse spiller.

- Mit forhold til Koeman er professionelt. Han fortalte mig, at jeg skulle forlade klubben over telefonen og jeg fortalte ham, at indtil der var en løsning, så havde jeg retten til at træne med. Jeg trænede professionelt i tre uger, men de bad mig træne alene. Koeman forstod min situation.

- Vi havde en gensidig respekt. Jeg respekterede ham for at træffe en beslutning og han respekterede min professionalisme da jeg fortsatte med at træne uden at skabe problemer eller brokke mig.

Nu er tiden så inde til at Barca drager til Madrid om to uger efter landsholdspausen, hvor Suárez og Atletico Madrid venter på Wanda Metropolitano. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Suárez: Forholdet til Koeman er professionelt

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder