Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Figo om Messi: Intet kan ændre din mening

Transfermarked - 14. november 2020




Figo om Messi: Intet kan ændre din mening

©


Lionel Messi valgte i sommers at sende en fax til klubben med beskeden om, at han ønsker at forlade klubben. Det blev en gigantisk transfersaga, som varede ved i adskillige uger, og i sidste ende var der intet at gøre for Messi: Han skulle finde en klub, der var klar til at indløse hans frikøbsklausul ellers skulle han blive. At indløse frikøbsklausulen var urealistisk, da den ligger på 5,2 milliarder kroner.

Siden har Messi stadig vist sin enorme kvalitet på banen, men der er ingen tvivl om, at han også lider under den store omvæltning, som klubben er i gang med. Marca har spurgt Luis Figo om hvad han tænker om situationen.

- Jeg fulgte med i sagen omkring Messis forsøg på at forlade Barca denne sommer og som alle fodboldfans var jeg overrasket. Han har selvfølgelig sine motiver og grunde til at ville forlade klubben, men jeg ved ikke, hvad det oprindeligt bunder i, siger Figo til Marca og følger op:

- Samtlige klubber ønsker at have en spiller som Messi, men det afhænger af flere faktorer som den nuværende økonomiske situation, hvad han kommer til at koste klubben i lønpenge og spillerens eget ønske. Men generelt set i livet så er der ingenting, som kan ændre din mening, hvis du først har besluttet dig for at være et andet sted, fortæller Figo.

Man har set en klart mere smilende Messi på banen siden af Bartomeu offentliggjorde, at han forlader klubben. Det er ingen hemmelighed, at Bartomeu havde det svært med alle spillere i truppen på grund af sine mærkværdige beslutninger, og flere spillere har udtalt, at de ændringer, som kommer til klubben nu, er vigtige.


Tilbud lige nu


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder