Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Braithwaite og Danmark nedlagt af Belgien

Landskampe - 18. november 2020




Braithwaite og Danmark nedlagt af Belgien

©


Der var lagt op til en gruppefinale, da Belgien onsdag aften tog imod Danmark i UEFA Nations League. Inden kampen lå Danmark på andenpladsen med 10 point mens Belgien lå på 12 point. Dermed skulle Danmark bruge en sejr for at snuppe førstepladsen, men det gik ikke helt efter den danske plan.

Martin Braithwaite startede i angrebet sammen med Jonas Wind og Yussuf Poulsen, men der gik kun tre minutter før Belgiens Youri Tielemans med et tørt hug sendte Belgien i front. Danmark kæmpede sig dog ind i kampen og fik udlignet ved Jonas Wind og dermed var pausestillingen 1-1.

I anden halvleg var belgierne dog kyniske. 10 minutter inde i anden halvleg sov de danske spillere, da et frispark hurtigt blev spillet videre til De Bruyne, som straks sendte bolden ind til bomstærke Romelu Lukaku. Han trykkede af og selv Schmeichel fik skulderen på, kunne han ikke holde bolden ude af nettet og så stod der 2-1. Det blev 3-1 kort tid efter, da Lukaku igen stod bag - her headede han et indlæg i mål.

Danmark tabte dog ikke modet og de begyndte så småt at blive mere spilstyrende og Braithwaite var tæt på med et saksespark, som Courtois dog holdt ude. Danmark fik fremskaffet et selvmål af Nacer Chadli efter et gigantisk drop af Real Madrid-keeper Courtois, således at der stod 3-2 med fem minutter igen - men lige lidt hjalp det: To minutter senere scorede De Bruyne og så vandt Belgien med 4-2. Dermed er Belgien videre mens Danmark dog kan glæde sig over, at de sluttede foran England i gruppen. Island blev den store taber med 0 point efter 6 kampe og en målscorer på 3-17.


Tilbud lige nu


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder