Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Koeman: Har givet min transferplan til klubben

Transfermarked - 6. januar 2021




Koeman: Har givet min transferplan til klubben

© EFE


Det er januar og dermed er transfervinduet åbent, men det bliver helt sikkert sparsomt med aktivitet grundet den nuværende situation i Barca. Der flyder ikke med penge i klubben og man går dybt ned i detaljer ved hver eneste udgift. Det er Ronald Koeman også klar over til trods for at han ønsker sig nogle spillere.

På gårsdagens pressemøde slog han fast, at der nu er mulighed for at forbedre holdet med det åbne transfervindue, men at det er op til klubben og undersøge, om det overhovedet kan lade sig gøre. I første omgang er klubben blevet bekendt med trænerstabens plan.

- Jeg har lavet en liste over svagheder og spillere, som jeg mener er interessante at få til, forklarede Koeman på sit pressemøde og fulgte endvidere op:

- Hver træner ser frem til januar, da truppen som helhed kan blive forbedret. På det punkt er jeg ikke anderledes end alle andre.

Desuden kom han også ind på Sergiño Dest, som startede rigtig godt i Barca, men som har haft det svært på det seneste, hvor der ikke er kommet lige så meget fra hans side efter en flyvende start.

- Dest har op- og nedture i løbet af kampene. Han startede godt for han, men han er kun 19 år, så det er klart, at han har brug for tid. Ligesom alle unge fodboldspillere har han ret til at fejle for at kunne forbedre sig selv. Jeg er bestemt ikke skuffet, for han er ung og hans situation er helt normal.


Den nye eksklusive trøje til El Clásico er på hylderne nu
Barca El Clásico trøje


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder