Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Jordi Farré: Lovning på pizza var en fejl

Præsidentvalg 2021 - 12. januar 2021




Jordi Farré: Lovning på pizza var en fejl

© EFE


Jordi Farré knoklede hårdt for at få den tidligere præsident Josep Maria Bartomeu til at gå af sin post og Farré valgte siden at melde sit kandidatur, da der skulle præsidentvalg til for at finde en ny mand ved styret. Men det er ikke gået som forventet.

I dag var der deadline for at aflevere stemmesedler og her skulle man bruge mindst 2.257 stemmer for at blive betragtet som kandidat til præsidentvalget, og Farré nåede kun at samle 2.087 ind og derfor vil det ikke være muligt at stemme på ham som præsident ved det kommende valg. Han erkender, at han tabte noget troværdighed ved at love pizzaer og tatoveringer.

- Jeg begik helt sikkert en strategisk fejl. Alt det med pizzaer og tatoveringer gjorde jeg udelukkende for at få opmærksomhed og få vores plan ud, men jeg tabte noget troværdighed på det.

- Det er min fejl og jeg erkender det. Til præsidentvalget vil jeg forlade mit hus for at gå ned og stemme på Joan Laporta, forklarede Farré videre og han mødte da også Laporta i dag omkring Camp Nou, hvor han gjorde det klart, at den tidligere præsident har hans stemme.

Jordi Farré lovede, at alle, som støttede ham, måtte få et Barca-logo tatoveret og alle ville få en pizza fra verdens bedste pizzeria. Her er der tale om Fabian Martin, som laver nogle af verdens bedste pizzaer.



Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder