Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Stor kritik: Gil Manzano dømmer finalen

Spansk Supercup - 15. januar 2021




Stor kritik: Gil Manzano dømmer finalen

©


Det spanske fodboldforbund RFEF har i dag bekræftet, at Gil Manzano har fået til opgave at dømme Super Cup finalen mellem Barca og Athletic Bilbao søndag aften i Sevilla. Det har mødt enorm kritik på de sociale medier, hvor Barcas fans er langt fra tilfredse med valget.

Gil Manzano er over en årrække blevet kritiseret for at favorisere Real Madrid og selvom madrilenerne ikke klarede Bilbao i semifinalen, så frygter Barcas fans nu at han har tænkt sig at gøre livet svært for Barca når finalen blæses i gang. Det til trods skal Barca levere en stærk indsats for at knække Bilbao, som i aftes slog Real Madrid med 2-1.

Den 36-årige dommer får hjælp af linjedommerne Ángel Nevado Rodríguez og Javier Martínez Nicolás mens José María Sánchez agerer fjerdedommer. I VAR-rummet sidder sidder Alejandro José Hernández Hernández.

Gil Manzano har i de seneste kampe blandt andet dømt Sevilla 1-1 Valladolid, Real Madrid 3-1 Athletic Bilbao, Tottenham 2-0 Royal Antwerp, Marseille 2-1 Olympiacos og Real Sociedad 1-1 Villarreal. I disse kampe har han dømt fem straffespark og haft 24 gule kort op af lommen samt et enkelt rødt. Det var til Raul Garcia i Athletic Bilbaos nederlag til Real Madrid for en måned siden.

Raul Garcia fik dog hævn, da det netop var ham, som scorede baskernes to mål til at slå Real Madrid ud af
Super Cuppen.

I 2018 da Barca mødte Girona var Gil Manzano også på banen og efter opgøret var Lionel Messi blandt andet så utilfreds med dommerkendelserne, at han ikke gad at give Manzano hånden efter opgøret.


Den nye eksklusive trøje til El Clásico er på hylderne nu
Barca El Clásico trøje


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder