Annonce


Annonce

Annonce

Op til 10 Barca-spillere øjner første trofæ

Nyheder: Af Sajad Koftan - 16. januar 2021




Det er sandt at den spanske Super Cup-titel regnes som den mindste ud af de fire potentielle trofæer som FC Barcelona stadig har i sigtekornet i Spanien - dog er det spanske Super Cup trofæ indenfor en overskuelig rækkevidde for catalanerne.

Finalen spilles nemlig på søndag mod Athletic Bilbao og kan give Barca den livsnødvendige portion selvtillid, hvis Koemans tropper skulle gå få skovlen under holdet fra Baskerlandet.

Hvis Barca slår Bilbao, som de jo gjorde onsdag i sidste uge på udebane, vil det være den første Barca-titel for op mod 10 Barca-spillere i truppen - og det ville samtidig være Ronald Koemans første titel som Barca-træner.

De 10 spillere som jagter deres første Barca-hæder er Mingueza, Araujo, Dest, Junior, Pjanic, Pedri, De Jong, Braithwaite, Griezmann og Trincao.

Alle ovennævnte spillere, bortset fra Dest, fik spilletid i semifinalen mod Real Sociedad.

Fem ud af disse 10 spillere var en del af sidste års Barca-trup, som jo endte sidste sæson uden titler.
For Araujo, Junior, De Jong, Braithwaite og Griezmann, var sidste år bestemt ikke noget mindeværdigt for dem, hvad angår Barca-succes ihverftald.

For den danske angriber, Martin Braithwaite, vil en turneringssejr på søndag være den første titel for danskeren, siden landsholdsspilleren var med til at vinde den danske pokalturnering med Esbjerg tilbage i 2013.

Braithwaite har tidligere været med til at vinde 1. divisionen i Danmark, som jo også tæller med som en samlet turneringssejr - som jo betyder at danskeren har sit tredje trofæ i sigte på søndag.

Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Op til 10 Barca-spillere øjner første trofæ

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder