Annonce


Annonce

Annonce

Koeman: Neto har anmodet om et skifte

Transfermarked - 16. januar 2021




Man hører ikke meget til brasilianske Neto i Barca udover når han er på banen. Her har han i Ter Stegens fravær gjort det rigtig godt, men ingen er i tvivl om, at Ter Stegen er fast mand i Barca-målet. Efter at have taget en fair kamp op, har Neto indset, at han ikke får muligheden for at blive fast mand.

Med sparsom spilletid har Neto derfor anmodet Barca om at lade ham skifte, men Ronald Koeman kunne på dagens pressemøde bekræfte, at klubben har afvist. Det har man, da man ønsker at være bedst muligt besat og samtidig skal man huske på, at klubben ingen økonomiske midler har til at hente en ny målmand, selvom der står nogle unge og banker på døren.

- Det er korrekt, at Netos agent har anmodet om et skifte, men vi har sagt nej. Vi ønsker at være godt dækket på alle positioner, kom det kort og kontant fra Koeman på dagens pressemøde forud for Super Cup finalen mod Athletic Bilbao i morgen aften, hvor Ter Stegen helt sikkert står på mål igen.

31-årige Norberto Murara Neto kom til Barca fra Valencia i 2019 og har spillet med i 14 kampe i alt. I Valencia blev det til 80 kampe mens han forinden Los Che var en tur hos Juventus, hvor det blev til 22 kampe. Fiorentina fik fornøjelsen af at se keeperen i aktion 101 gange. Han har i alt spillet 253 professionelle kampe hvis man tæller kampene fra Athlético Paranaense med. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Koeman: Neto har anmodet om et skifte

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder