Annonce


Annonce

Annonce

Koeman om brændte straffe: Det er ikke seriøst

Copa del Rey - 22. januar 2021




Miralem Pjanic og Ousmane Dembélé brændte begge straffespark i ordinær spilletid i aftes, da Barca på udebane mødte Cornellá i Copa del Rey. Det var afgørende muligheder, som blev brændt, og derfor skulle catalanerne ud i forlænget spilletid, hvor Dembélé og Braithwaite dog fik sendt to bolde i mål for på den måde at vinde kampen.

Efter opgøret var Ronald Koeman ikke tilfreds. Det er ikke seriøst, at man i Barca brænder to straffespark, forklarede han blandt andet fra sidelinjen på Campo de Futbol Municipal de Cornellá.

- Vi skabte nok med chancer til at kunne score og samtidig brændte vi to straffespark. Man kan sige mange ting om det, men vi mangler effektivitet foran mål og vi mangler mere personlighed i vores spil til at kunne vinde kampe tidligere.

- Når man er Barca-spiller, så kan man ikke brænde to straffespark i én kamp. Det er ikke seriøst. Udover Messi, så har vi ingen, som konsekvent banker straffesparkene i mål. Vi skal træne det samme sammen med andre aspekter i vores spil.

- Jeg er helt sikker på, at de spillere, som fik debut, har en fremtid i klubben. De gjorde det godt. I forhold til Riqui Puig, så skiftede jeg ham ud, da han løb rundt med et gult kort, kom det fra Koeman, da Puig blev trukket ud i pausen.

Puig spillede ikke nogen storkamp og mange pegede på, at det var hans præstation, der fik Koeman til at skifte ham ud. Men træneren fortæller altså at det var på grund af det gule kort. Der venter nu en pause fredag og lørdag før man søndag eftermiddag igen er i aktion for syvende kamp i træk på udebane. Søndag venter Elche. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Koeman om brændte straffe: Det er ikke seriøst

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder