Annonce


Annonce

Annonce

Stats: Messi elsker at spille mod Rayo Vallecano

Copa del Rey - 26. januar 2021




En frustreret Lionel Messi måtte forlade banen mod Athletic Bilbao i Super Cup-kampen, da Barca tabte nok en finale. Argentineren blev udvist efter at dommeren vurderede, at hans slag mod en modspiller var imod reglerne. Siden blev Messi tildelt to karantænedage. Dem har han nu afsonet mod Cornellá og Elche.

Han er derfor udtaget til kampen i morgen hvor Barca på udebane møder Rayo Vallecano fra Madrid, og netop Rayo elsker Messi at spille mod. Han har deltaget i 10 kampe mod madrilenerne og vundet samtlige 10 og tilmed scoret hele 17 mål. Det svarer til 1,7 mål pr. kamp.

Rayo Vallecano har i Messis tid aldrig været med helt fremme og derfor har samtlige 10 kampe været i La Liga. Ud af de 10 kampe er det kun sket én gang, at Messi er gået fra banen uden at score. Det var i sæsonen 2013/14, da Barca alligevel vandt 4-0 uden Messis mål.

Til trods for at Rayo spiller i Spaniens andenbedste række, så er de nået langt nok i Copa del Rey til at de nu møder Barca og igen skal de altså sætte taktikken for at forsøge at stoppe Messi - og ikke mindst de øvrige Barca-spillere. Messi har i sine 10 kampe mod Rayo scoret hattrick to gange og hele fire gange har han scoret mindst to mål. Så der er ild i argentineren når han står over for Madrid-holdet.

Kampen blæses i gang i morgen aften klokken 21. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Stats: Messi elsker at spille mod Rayo Vallecano

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder