Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Afsløring: Barca vil af med Umtiti og hente Garcia

Transfermarked - 30. januar 2021




Afsløring: Barca vil af med Umtiti og hente Garcia

©


Seneste nyt fra Barca er, at en intern plan har set dagens lys som catalansk TV3 har opsnappet. Her er der tale om en decideret transferplan lavet af klubbens sportslige ledelse med Ramon Planes i spidsen. Planes snuppede jobbet som chefen efter at Eric Abidal blev fyret.

I rapporten står det blandt andet, at Koeman kun har tre centerbacks til rådighed i Araujo, Umtiti og Lenglet og slår samtidig fast, at Piqué er ude helt frem til april. Derudover tilføjes det, at Umtiti ikke er til at regne med på grund af hans skadesforløb og man tror ikke på, at han bliver 100% klar til de afgørende kampe i sæsonen. Han er ikke på det niveau på grund af skaderne.

Ydermere står der også at Mingueza, som får langt mere spilletid end ventet på grund af skader i forsvaret, ikke er god nok til at tage skridtet op til førsteholdet. Han er stadig registreret som B-spiller og B-holdet har allerede to centerforsvarer ude med skader hvorfor man ikke kan gå derned og tage spillere op, da det ellers vil ramme dem hårdt.

Hele planen er lavet for at skabe en grund til at hente Eric Garcia inden januar slutter. Den sportslige ledelse er slet ikke i tvivl om, at hvis man ønsker at holde forsvaret nogenlunde, så skal man hente Eric Garcia i Manchester City. Her er hvad man har fundet på af grund til det ønske:

- Han er formet i Barca, han kender klubben og kulturen og han er til rådighed for en latterlig billig pris i forhold til øvrige spillere med hans profil. Derudover er der ikke meget på markedet i forhold til centerforsvarere og spilleren accepterer vores bud og afviser øvrige bud, som rent økonomisk er bedre end vores.

Spørgsmålet er om Planes og co. får held med at overbevise ledelsen og præsidentkandidaterne om at hente Eric Garcia.



Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder