Det ser bedre og bedre ud for Barcas skadessituation. Senest blev Sergi Roberto meldt klar til kampen mod Athletic Bilbao og nu ventes Sergino Dest at blive klarmeldt inden at Barca møder Granada i Copa del Reys kvartfinale.
Barca har spillet uden en højreback i et par kampe, hvor Oscar Mingueza har taget over. Men B-spilleren er oprindeligt midterforsvar hvilket også helt tydeligt kan ses på hans spil til trods for et enkelt godt løb mod Bilbao, hvor han lagde op til Griezmanns matchvindermål. Situationen forbedres dog dag for dag.
Dest var således i stand til at deltage i den fulde træning i går og alt tyder på, at han bliver meldt klar før kampen mod Granada i morgen og dermed også bliver udtaget til kampen. Det giver anledning til en ny kamp om pladsen, da Koeman nu har både Roberto og Dest klar og selvom Dest er købt ind til at skulle sidde fast på højrebacken, så får Roberto alligevel en masse spilletid.